Kyllingegryde med broccoli-ris

En nem og lækker one-pot kyllingegryde spækket med sunde grøntsager i en lækker cremet sauce.

Kyllingegryde med broccoli-ris og spinat

Vær den første til at vurdere!
En sund og mættende kyllingegryde, der er spækket med grøntsager.
LCHF og keto-venlig aftensmad
Antal: 4

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 4-5 stk. kyllingebryst (ca 800 gram)
  • 1 spsk Epic Spice Chicken Rub eller din egen blanding af tørret rosmarin, timian, oregano og evt lidt revet skal af en øko-citron
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 stk. bananskalotteløg – fintsnittede
  • 2-3 fed hvidløg – fintsnittede
  • 400 gram broccoli-ris
  • 200 gram frisk spinat
  • Lidt Flagesalt, friskkværnet peber og chipotle chili til at smage til med
  • 1 dl vand
  • 2 dl Fløde – kan også være madlavningsfløde
  • 1 tsk Grøntsagsbouillon – jeg anvender altid Herbamare
  • 2-3 håndfulde friskrevet rød cheddar (ost) eller lignende ost der egner sig til gratinering

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Varm lidt olie op i en stegegryde eller pande med høje kanter, der egner sig til at komme i ovnen. Har du ikke en ovnfast gryde/pande, kan du efter tilberedning hælde retten over i en ovnfast fad inden gratineringen.
  • Skær kyllingebrysterne i mundrette tern og steg dem i den varme olie.
    Drys med dit valgte krydderi.
    Kyllingestykkerne må gerne få en fin stegeskorpe, men behøver ikke steges igennem, da de senere kommer tilbage i retten, hvor de steges færdige.
  • Læg de stegte kyllingestykker over på en tallerken imens du laver saucen.
  • Sauter først de fintsnittede bananskalotteløg indtil de er klare og bløde. Tilsæt de fintsnittede hvidløgsfed og lad dem sautere med et minuts tid.
  • Tilsæt broccoli-risene og lad dem stege med et par minutter – vend dem rundt, så de ikke brænder på.
  • Tilføj lidt vand og bouillon samt fløde eller madlavningsfløde og kyllingestykkerne. Vend det hele godt rundt og lad det koge godt igennem 5 minutter eller indtil broccoli-risene er møre.
  • Læg den friske spinat over i panden og lad den varme igennem indtil den falder sammen. Vend det rundt og riv herefter rød cheddarost eller en anden ost, der egner sig til gratinering henover.
  • Lad retten gratinere under ovnens grill-funktion – hold godt øje med den, så den ikke brænder på.
  • Server evt. med en enkel grøn salat lavet af en blanding af roccola, vårsalat og friske ærteskud evt med et drys pinjekerner
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

LCHF/Keto venlig gryderet

Denne kyllingegryde indeholder ingen stivelsesholdige ingredienser og der er i stedet for tilsat broccoli-ris og spinat.

Du kan købe færdiglavet broccoli-ris, hvilket er dejligt i en travl hverdag, men du kan også sagtens lave den selv ved blot at køre dine broccolibuketter en tur i din foodprocessor eller rive dem på et rivejern.

Jeg har valgt at rive rød cheddarost henover den færdige kyllingegryde og gratinere den et par minutter under ovnens grillfunktion. Der giver lige retten et ekstra pist og gør den velegnet som et lchf eller keto-måltid.

Tilbehør….

Som hovedregel spiser vi altid salat til vores måltider og til denne ret lavede jeg en hel enkel bladsalat af ruccola, feldsalat og friske ærtespirer. Jeg drysser lidt ristede pinjekerner henover – nemt og enkelt.

Jeg vender ikke denne salat i hverken olie eller anden form for dressing, men det er jo en smagssag.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments