Kyllingegryde med kartofler og svampe

Kyllingegryde

Dejlig nem og lækker aftensmad, hvor alt tilberedes i en og samme pande. Det er min absolutte ynglingsmåde at tilberede mad på, for det er både hyggeligt, nemt og så gir det bare maden en skøn smag, når det hele får lov til at simre sammen.

Selvom retten indeholder kartofler, serverer jeg nu alligevel lidt ekstra tilbehør. Det kan både være lidt lækkert brød og en enkel grøn salat.

Jeg dækker panden til med låg eller staniol og færdiggør retten på komfuret. Tilbereder du i en ovnfast pande eller stegegryde, kan du også sætte den ind i ovnen til kartoflerne er møre og kyllingen gennemstegt.

Vild med kylling…?

Selvom vi også (som så mange andre) har sat vores forbrug af kød meget ned, så spiser vi stadig kylling et par gange om ugen. Det er helt klart vores favorit og derfor vil du også finde mange opskrifter med netop kylling herinde.

Herunder får du nogle direkte links, som du måske vil have lyst til at afprøve:

Wok med kylling og grønt i spicy sojasauce

Kyllingegryde med ris og grønt – nem og lækker onepot

Kyllingegryde med zucchini og hasselbagte kartofler

Kyllingegryde med spinat og orzo

Kylling med kartofler, spinat og soltørrede tomater

Pasta carbonara med kylling og bagte tomater

….og mange, mange flere, når du under OPSKRIFTER kigger under fanen KYLLING & FJERKRÆ.

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Håber du vil blive glad for opskriften – den kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Kyllingegryde med kartofler og svampe

Nemt og hurtigt måltid med saftige kyllingestykker, champignoner og små kartofler i cremet sauce. Alt tilberedes i en og samme pande eller stegegryde.
Ret Aftensmad, hovedmåltid
Keyword champignoner, flødesauce, kartofler, kokosmælk, kylling, kyllingegryde, svampe
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 500 gram kyllingestrimler
  • 2 spsk olivenolie
  • 350 gram champignoner skåret i skiver
  • 2 stk bananskalotte eller alm gule løg - fintsnittede
  • 2 fed hvidløg - fintsnittede
  • 500 gram små kartofler - rengjorte og skåret i halve Det er vigtigt at kartoflerne ikke er alt for store, da de så har svært ved at blive møre uden at kyllingekødet bliver stegt for længe.
  • 1 glas rød pesto
  • 1 dåse fuldfed kokosmælk (400 ml) Du kan også bruge fløde eller madlavningsfløde hvis du foretrækker det
  • 2 tsk røget paprika og evt lidt chipotle Jeg bruger Smoked Spanish Chorizo Rub fra @EpicSpice
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Lidt bredbladet persille som drys

Sådan gør du

  • Varm ganske lidt olivenolie op i en pande med høje kanter og steg svampene gyldne. Tilføj løgene og steg ved lav varme indtil de er klare. Giv det et drys salt og læg det over på en tallerken til senere.
  • Tilføj olivenolie til panden og steg kyllingestykkerne indtil de får en gylden stegeskorpe og tilføj de halverede kartofler og hvidløg.
    Steg det under omrøring nogle minutter.
  • Tilføj herefter krydderiblandingen og rød pesto, vend det rundt og lad det sautere et par minutter, hvorefter kokosmælken tilsættes.
    Vend det hele grundigt sammen, dæk med låg eller staniol og lad det småsimre indtil indtil kylling og kartofler er møre.
    Tip: Foretrækker du at færdiggøre tilberedningen i ovnen, kan du sagtens det.
  • Smag til og juster med ekstra krydderier, flagesalt og friskkværnet peber.
    Fordel de stegte svampe henover retten og giv den et gavmildt drys fintsnittet bredbladet persille inden servering.
  • Rigtig god fornøjelse og husk du kan følge mig på Instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen. Du finder min konto her: https://www.instagram.com/majspassion

 

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.