Kyllingegryde med ris og grønt – nem og lækker onepot

Kyllingegryde –  onepot med saftig kylling og krydrede ris

Følger du med her hos Majspassion, har du sikkert opdaget, at vi både spiser meget kylling OG er vilde med lækre onepots. Maden må gerne have smukke farver og så skal der bare være smæk på smagen fra lækre krydderier og friske krydderurter.

I den her opskrift får du det hele – kylling, alt i en potte, smukke farver og masser af dejlig smag.

Samtidig er den super let at lave, så det er på alle måder en dejlig ret til både hverdag pg week-enden.

Kulhydrattilskud….

Jeg skal altid være lidt forsigtig med hensyn til kulhydrater og normalt ville jeg altid vælge fuldkornsprodukter.

I den her kyllingegryde, har jeg alligevel valgt at bruge helt almindelige basmati-ris også selvom de bestemt ikke er fuldkorns. Det skyldes, at kogetiden for brune ris er meget lang og det er svært at styre i en ovnret (synes jeg). Retten her er lavet sådan, at ris og kylling bliver færdige på samme tid. Det gør det meget lettere at styre.

Vil du ikke gå på kompromis og vælger du alligevel de brune ris, skal du være opmærksom den længere tilberedningstid og huske at justere på mængden af bouillon, så maden ikke brænder på eller bliver tør og kedelig.

Vi spiser altid en eller anden form salat sammen med vores aftensmåltid og her kan du finde en masse lækre opskrifter inde under fanen “Salater og tilbehør”.

Vild med kylling…..? Så se lige her:

Chiligryde, chili med kylling og quinoa

Kyllinge kødboller i spicy kokossauce

Kylling med ost og svampe

Kylling i hokkaido sauce

Kylling i salviesauce

Pasta risoni med kylling og svampe

Lyst til mere….? så prøv at kigge ind under fanen “KYLLING”, her finder du et væld at lækre opskrifter, du enten kan prøve eller lade dig inspirere af.

Men nu til den lækre kyllingegryde med ris og grønt  – opskriften kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Kyllingegryde

En skøn alt-i-en-pande med kylling og skønne krydrede ris
Ret Aftensmad, hovedmåltid, One-pot
Keyword gurkemeje, kylling, ris
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg bruger for nemhedens skyld en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Har du ikke en sådan, kan du bare bruge et ildfast fad.

Ingredienser

  • 3-4 stk kylling - jeg brugte hele kyllingelår
  • 1/2 spsk olivenolie
  • 125 gram rødløg - skåret i fine skiver
  • 2 store fed hvidløg - fintsnittede
  • Krydderier Gurkemeje, 3 hele kardemommekapsler (kun frøene inden i), salt og friskkværnet peber.
  • 3 dl Basmatiris
  • 6 dl grøntsagsbouillon (jeg bruger Herbamare)
  • 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
  • Evt. 1 håndfuld berberis (drysses på den færdige ret)
  • 1 stk lime skåret i skiver

Hvidløgs/myntedip:

  • 150 gram fraiche 5%
  • 1 stort fed hvidløg - knust
  • 1 stk økologisk citron eller lime (fintrevet skal)
  • 5-6 stk friske mynteblade - fintsnittede
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen op 180 grader varmluft
  • Brug gerne en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Varm lidt olie op og steg kyllingerne indtil de får en flot stegeskorpe på skindsiden og lidt farve på den anden.
  • Tag dem over på en tallerken, men undlad at vaske panden af. Stegeresterne fra kyllingerne giver dejlig smag til retten, så den bevarer vi.
  • Sauter løg og hvidløg til løgene er klare, hvorefter du tilsætter gurkemeje og kardemommefrø (Du knuser kardemommekapslerne og bruger de små sorte frø). Lad det sautere med et minuts tid.
  • Tilføj risene og vend dem rundt, så de tager farve af gurkemejen. Lad den stege med et minuts tid.
  • Tilføj grøntsagsbouillon og rør godt rundt.
    Smag til og juster med salt og friskkværnet peber.
  • Læg kyllingelårene henover og stil panden ind i den varme ovn.
    Alt efter størrelse skal du beregne ca 50 minutter (tjek om risene er helt møre og kødsaften er helt klar).
  • Imens kyllingen er i ovnen laver du dippen klar ved bare at røre ingredienserne sammen. Stil den på køl indtil i skal spise.
  • Når risene og kyllingen er møre, tager du panden ud af ovnen og der drysses fintsnittet bredbladet persille og berberis henover. Fordel skiver af lime omkring - og så er der klar til servering. Husk den dejlige hvidløgsdip.
  • Rigtig god fornøjelse!

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.