Low carb wraps

Uden mel….

Sunde, lette at lave, low carb og så smager de SKØNT! Så hvad mere kan man egentlig ønske sig….? Nåh jo, de er også fryseegnede. Så du kan roligt lave en dobbelt portion, så du altid har en sund wrap klar i fryseren.

Fyld dem med lige det, du holder allermest af – lige som du ville gøre i en traditionel wrap/tortilla.

Jeg fylder mine med rester fra aftensmåltider sammen med masser af grønt og måske lidt sød chili eller guacamole.

Jeg vil ikke skrive så meget omkring disse wraps, men bare hoppe direkte videre til opskriften.

Rigtig god fornøjelse!

Low carb wraps

Sunde og lækre wraps du kan spise med god samvittighed. De indeholder nemlig ingen mel.
Ret antiinflammatorisk, frokost, madpakke, wraps
Keyword æg, gurkemeje, melfri, squash, wraps
Antal 4 stk
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 stk (lille) squash - groftrevet
  • 2 stk æg
  • 1 håndfuld friskrevet rød cheddarost
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1 stor tsk Pofiber
  • 1 stor tsk HUSK (den grønne)
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 1/2 tsk gurkemeje

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne til en nogenlunde ensartet konsistens. Jeg rører den bare med en gummispartel.
  • Varm et par dråber olivenolie op i en lille pande
  • Fordel 1/4 af del af dejen på panden og flad den ud med en gummispartel eller ske til den bliver tynd og får den ønskede form og tykkelse.
  • Bag den først på den ene side til den bliver fast nok til at kunne vendes uden at gå i stykker.
  • Vend den og giv den lidt varme også på den anden side.
  • Læg den over på en tallerken imens du laver den næste.
  • Fyld dem med frisk salat, tilberedte grøntsager, rester fra aftensmaden, kylling, tun, æg, ost, guacamole, sød chiliesauce osv. Lige som du ville gøre med en alm wrap/tortilla.
  • TIP: Opbevar dem på køl med madpakkepapir imellem, så er de lettere at skille ad.
    De er også fryseegnede, så du kan roligt bage en stor portion, når du nu alligevel er igang.