Mexicansk nachospande med oksekød

uhmmm……comfort food

Nachos…..altså jeg ved godt, at det ikke er verdens sundeste måltid, MEN nogengange, så er det nu bare super lækkert at dykke ned i en rigtig gang snaskende lækker comfort food.

Og det gør vi så i dag – og det var lækkert!

Mexicansk nachospande

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker one-pot nachos med hakket oksekød, sorte bønner og friskrevet ost
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie eller rapsolie til at stege i
  • 1 stort gult løg – fintsnittet
  • 3 stk flerfarvede minisnackpebre eller 1 stor rød peberfrugt
  • 3 fed hvidløg – knuste
  • 1 tsk karrypasta (eller mere efter behov)
  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 spsk Oglio Olio Peperoncino fra Epic Spice eller dit foretrukne krydderiblend. Kunne også være helt alm all-round krydderi
  • 1 lille dåse majs
  • 1 dåse sorte bønner (400 gram)
  • 1 dåse flåede hakkede tomater
  • Lidt flagesalt, friskkværnet peber og evt chiliflager til at smage til med.
  • 100 gram friskrevet ost – rød cheddar, gouda eller hvad du godt kan li. Den skal bare kunne smelte.
  • 100 gram tortilla chips
  • 1 lille ikke for stærk grøn chili skåret i skiver (til pynt på den færdige ret). Du kan også bruge fintsnittede forårsløg, bredbladet persille og/eller koriander
  • Server med: guacamole og creme fraiche

Instruktioner

  • Varm olien op i en pande, der kan gå i ovnen.
  • Sauter løg, hvidløg og peberfrugterne til de er klare
  • Tilføj karrypaste og rør den godt rundt. Lad det sautere et minuts tid inden du tilsætter det hakkede oksekød.
  • Lad kødet tage lidt farve og blive stegt godt igennem inden de sorte bønner og majskerner tilsættes sammen med de flåede hakkede tomater.
  • Tilsæt krydderier og lad det stå og simre indtil det meste af væden er dampet væk.
    Retten skal være fugtig uden at være våd når du trækker en grydeske igennem kødsaucen. Så er den klar.
  • Smag til en sidste gang og juster med ekstra krydderier om nødvendigt.
  • Varm ovnen op til 200 grader
  • Læg halvdelen af den friskrevne ost henover kødsaucen og tryk tortilla chips lidt ned i blandingen.
  • Drys det sidste ost henover og sæt panden ind i den varme ovn, så osten kan smelte og blive let gylden.
  • Tag panden ud af ovnen og pynt med grøn chili, creme fraiche og avocadoskiver.
    Du kan også bruge forårsløg, bredbladet persille eller koriander som drys.
  • Server med guacamole, avocadoskiver, creme fraiche og evt en ekstra skål chips.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Hvornår er det egentlig ikke lækkert med nachos…? Ja, altså hjemme hos os, kan vi spise nachos året rundt. Det er helt på linie med burgers, hotdogs og pizza. Det går året rundt, når fokus skal være på hygge og ingen orker at stå timevis i køkkenet.

Det dejlige ved nachos er også, at de kan varieres i det uendelige. Ofte bruger jeg rester fra pulled chicken – nachos med pulled chicken eller laver min ultimative nachos med spejlæg uhhh den er også virkelig lækker!!

Men i dag havde jeg bare lyst til at lave en rigtig lækker nachos – helt enkel men med masser af mexicansk smag fra dejlige krydderier, hakket oksekød og sorte bønner. Den er super nem og lavet som en one-pot i en pande, der kan gå i ovnen.

Når saucen er færdig topper jeg med friskrevet ost, nachos og grøn chili – og så ryger panden ind i ovnen, hvor den står indtil osten er smeltet og let gylden.

Server med en stor blandet salat, guacamole og creme fraiche – det er da lækkert!

Opskriften kommer her nedenfor – rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments