Mexicansk risret med sød kartoffel og ostegratinering

Mexicansk rispande

Sund, nem og virkelig lækker vegetarisk ret til de kødfrie dage. Den har masser af fylde og dejlig smag og ingen vil savne kødet. 

Nyd den som den er med en enkel salatmix, lidt frisk avocado, guacamole, salsa eller creme fraiche eller brug den som fyld i tortillas.

Vild med mexicansk mad…?

Jeg er vild med mexicansk mad og derfor ligger der efterhånden en del opskrifter herinde på bloggen. Her får du nogle direkte links du måske vil have lyst til at prøve:

Mexicansk suppe med oksekød, bønner og quinoa

Mexicanske fisketacos med frisk mangosalsa og chilicreme

Mexicansk rispande – vegetarisk ret med masser af grønt

Mexicansk taco suppe | Lækker suppe til de travle dage

Mexicansk pasta pande – opskrift på mexicansk comfort food

Mexicansk nachospande med oksekød

Rodfrugt quesadillas | sund og lækker mexicansk opskrift

Tortillaskåle med kylling og masser af grønt

Pico de gallo | Mexicansk salsa

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Håber du vil blive glad for opskriften – den kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Mexicansk risret med sød kartoffel og ostegratinering

Sund, nem og virkelig lækker vegetarisk one-pan med masser af grønt og dejlig smag
Ret Aftensmad, Hovedret, One-pot, vegetarisk
Køkken mexicansk
Keyword one-pot, ost, ostegratinering, ris, sorte bønner, sød kartoffel, vegetarisk
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 250 gram sød kartoffel -skrællet og skåret i tern
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • 1 frisk grøn chili eller 5 padron pebre skåret i tynde ringe
  • 1 dåse sorte bønner (230 gram) - drænet
  • 2-3 dl færdigkogte ris Jeg bruger fuldkornsris
  • 1 dåse majs (140 gram) - drænet
  • 2 dl salsa medium styrke
  • 1 håndfuld friskrevet rød cheddar
  • 1/2 tsk Piment D'espelette chili pulver
  • 1/2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1/2 tsk røget paprika
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • 1 stk lime - saften til at smage til med

Forslag til tilbehør:

  • Blandet salat - salatmix
  • 1 stk avocado skåret i skiver som pynt på den færdige ret
  • salsa i en skål ved siden af
  • creme fraiche i en skål ved siden af
  • 1 portion guacamole i en skål ved siden af

Sådan gør du

  • Start med at kogene risene efter anvisning på pakken.
  • Varm olivenolien op i en stor pande og steg de søde kartofler ved middel varme i 8-10 minutter. Tilføj en smule vand (3-4 spsk) og dæk panden med låg, stor tallerken eller staniol og lad kartoflerne dampe møre 4-5 minutter.
  • Tilføj nu de grønne chili/padron pebre, salsaen, krydderierne, sorte bønner, majs, de kogte ris, limesaft og vend det hele grundigt sammen.
    Smag til med salt, friskkværnet peber og evt lidt ekstra chili og limesaft.
  • Fordel den revne ost henover og dæk igen panden til, sænk varmen så intet brænder på bunden og lad panden stå i 4-5 minutter til osten er smeltet.
  • Server med det foreslåede tilbehør eller brug den som fyld i lune tortillas.
  • Rigtig god fornøjelse og husk, du kan følge mig på instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen. Du finder mig lige her: https://www.instagram.com/majspassion

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.