Mexicansk taco suppe | Lækker suppe til de travle dage

 

Mexicansk taco suppe

Kender du de dage, hvor det bare skal gå hurtigt med aftensmaden? Så hurtigt, at ungerne nærmest sætter sig til bords, i samme øjeblik i træder ind ad døren.

Det gør du sikkert, men så er der heldigvis produkter i handlen, der kan hjælpe dig til et sundt og lækkert måltid på ingen tid. Vi snakker om fastfood, men på den gode måde.

Det er ellers ikke tit, at jeg griber til færdiglavet mad. Men altså, hvor jeg tidligere ikke kunne drømme om at købe færdigkogte bønner på dåse, er jeg kommet på bedre tanker. Det skyldes udelukkende, at der i dag findes rigtig gode – og økologiske – produkter, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken smag eller kvalitet. 

Er du vild med suppe, så skulle du også prøve mine opskrifter på Thaisuppe med kokosmælk og kylling, bagt tomatsuppe eller måske den cremede lækre butternut suppe med sprøde kikærter. Du finder flere lækre supper, hvis du i søgefeltet skriver SUPPE.

Jeg elsker at følge med, så hvis du laver mine opskrifter, blir jeg glad hvis du tagger mig på Instagram med enten @majspassion eller #majspassion.

Opskriften på den dejlige Mexicanske taco suppe kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

 

Mexicansk taco suppe

Lynhurtig aftensmad til de dage, hvor det skal gå ekstra hurtigt.
Lækker krydret bønnesuppe toppet med mexicansk inspirerede lækkerier.
Ret Aftensmad, hovedmåltid, nem mad
Keyword mexicansk mad, suppe, taco bønner, taco suppe
Antal 2 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 2 dåser Taco Beans fra @Urtekram
  • 1 spsk Taco krydderi fra @Urtekram
  • Evt lidt chiliflager
  • Evt lidt Kogt kylling f.eks. som pulled kylling Kan udelades hvis suppen ønskes vegetarisk
  • 1 håndfuld Friskrevet rød cheddar

Topping:

  • 1/2 pose tortilla chips
  • 1/2 stk rød snackpeber i fine skiver
  • 1/2 stk avocado i tynde både
  • 1/2 stk mango skåret i tynde skiver
  • 1/2 stk lime skåret i både
  • Lidt creme fraiche eller græsk yoghurt
  • Lidt bredbladet persille eller coriander som drys

Sådan gør du

  • Varm taco bønnerne op sammen med den tilhørende sauce.
    Krydr efter behov med taco krydderi. Saucen er i sig selv velkrydret, men du har altid mulighed for at spice den op, hvis du ønsker det.
  • Tiilsæt evt lidt færdigtilberedt kylling. Jeg havde en rest pulled kylling som jeg brugte.
  • Fordel suppen i de to skåle.
  • Fordel først den friskrevne cheddar på den varme suppe, så den får mulighed for at smelte ned i suppen.
  • Fordel herefter skiver af mango og avocado, rød snackpeber og drys med lidt bredbladet persille eller coriander.
  • Server med limebåde, sprøde tortilla chips og creme fraiche/græsk yoghurt.
  • Rigtig god fornøjelse!

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.