Om samarbejde og reklame

Først engang vil jeg sige dig tusinde tak for den interesse du viser, når du læser med herinde på bloggen.

Det er jeg dybt taknemmelig for og jeg vil derfor gerne sikre, at du får en god oplevelse, hvad enten du læser blogindlæg eller søger efter inspiration til spændende mad.

Sponsorerede indlæg

At drive en blog er på ingen måde gratis samtidig med at det at blogge er voldsomt tidskrævende. Derfor tillader jeg, at der indimellem er sponsorerede indlæg.

Det kan være i form af et eller flere produkter jeg modtager og tester eller bøger jeg læser og som jeg efterfølgende viser frem og skriver om på bloggen, på Instagram og på Pinterest.

Iflg Markedsføringsloven er jeg forpligtet til at oplyse mine læsere om, hvornår jeg laver reklame for et produkt. Det kan du se ved, at jeg øverst i teksten skriver: “Annonce/reklame for @produktet”. Jeg bliver beskattet af de produkter jeg modtager.

Jeg er meget omhyggelig med at udvælge de produkter jeg vælger at reklamere for og det vigtigste krav er, at jeg selv kan stå inde for produktet.

Som med den øvrige del af bloggen, værner jeg om at der bliver taget smukke fotos af produkterne og de bliver en integreret del af et eller flere blogindlæg, hvor læseren får set, hvordan jeg selv anvender produktet.

Ærlighed varer længst….

Et gammelt ordsprog siger, at ærlighed varer længst. Det er sådan jeg lever, ærligt og ligefremt og det er også sådan min blog fungerer. Ærlig mad fra hjertet og de tips og ideer jeg kommer med herinde, er styrede af, hvad jeg selv kan stå inde for.

Estetik er vigtig for mig både når jeg præsenterer min mad og i min kunst. Derfor gør jeg mig rigtig meget umage med mine fotos, der skal være i en høj kvalitet samtidig med at de giver et ærligt billede efter devisen: What you see, is what you get.

Nej-tak til “pop-up” reklamer…

Det betyder bl.a. at jeg bevidst fravælger “pop-up” reklamer på bloggen, fordi de i mine øjne virker støjende og uærlige, da de ofte på ingen måde relaterer til indholdet i den pågældende blog/indlæg.

At takke nej til disse “pop-up” reklameindslag betyder selvfølgelig også et nej-tak til de reklameindtægter, der kunne medvirke til at drive bloggen.

Jeg siger også nej tak til de virksomheder, der ønsker at dele reklame og links i mine kommentarfelter. Alt der skrives herinde på Majspassion, skal være 100% skrevet af mig selv og udelukkende bestå af produkter, jeg selv kan stå inde for.

Skal vi arbejde sammen…?

Har du eller dit firma lyst til et samarbejde, er du meget velkommen til at skrive til mig på mail@billedmageriet.dk for en uforpligtende snak om, hvad jeg kan tilbyde.

Med kærlig hilsen Maj

@Majspassion blev etableret september 2018