Oppsies – brød uden mel

Brød bagt uden mel…..hmmm det er lidt op ad bakke, når man er en rigtig brødelsker. Alligevel har jeg med min livsstilsændring brug for et alternativ til det traditionelle brød og jeg har derfor været i køkkenet for at afprøve forskellige opskrifter på oopsies (mærkeligt navn forøvrigt).

Stor var min overraskelse, da jeg første gang smagte oopsies, for jeg havde slet ikke regnet med en luftig og blød konsistens.

Denne variant vil jeg fremover bage som tilbehør til f.eks. supper, hvor jeg ofte savner noget at spise til eller til morgenmad med lidt godt syltetøj og en kop rygende varm the – godt smager de i hvertfald.

Det skal du bruge:

  • 3 æg
  • 100 gram Philadelfiaost (jeg bruger den med krydderurter og hvidløg)
  • Et nip salt
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
  • Eventuelt drys: sesamfrø, chiafrø, nigellafrø eller andet du kan li

Sådan gør du:

Separer blommer fra hvider i to skåle. Pisk hviderne stive. Pisk blommerne sammen med de øvrige ingredienser og vend massen forsigtigt med de stive hvider. Læg med en ske den meget luftige dej ud på bagepladen og drys evt med lidt frø. Bages ved 150 grader varmluft i ca 20 minutter (ovne er forskellige, så hold øje med dem, så de ikke bliver for mørke).

Velbekomme !

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments