Pandekager uden mel

Pandekager indeholder ofte mange kalorier pga sukker og hvidt mel, hvilket jeg rigtig gerne vil undgå.

Derfor er det dejligt med denne opskrift, der hverken indeholder sukker eller mel, så jeg endelig kan nyde pandekager uden efterfølgende dårlig samvittighed. Til gengæld indeholder den æg og banan, der hjælper mig til at holde mig mæt længere.

Jeg laver gerne en dobbelt portion for de kan fint holde sig et par dage på køl, hvis de er pakket i en lufttæt beholder.

Du skal bruge følgende til dobbelt portion:

  • 4 æg
  • 1 banan (skal være moden)
  • 1 tsk stødt kardemomme eller vanille
  • Evt 1.5 tsk stødt kanel
  • lidt kokosolie eller smør til stegning

Sådan gør du:

  1. I en skål moses bananen sammen med kardemomme og kanel
  2. Tilsæt æggene og pisk det hele sammen til en ensartet masse
  3. Varm en pande op med lidt kokosolie
  4. Hæld små klatter pandekagedej ud og bag dem gyldne på begge sider
  5. Server med f.eks. skyr, hakkede mandler og et par friske bær (jordbær, hindbær, brombær, blåbær eller granatæble)
  6. Søndagsudgaven kunne være med et dryp af den skønne æble sirup fra Meyers eller en god syltetøj

Velbekomme!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments