Pasta Alfredo med artiskok

Pasta Alfredo – traditionel italiensk med et twist…

Egentlig er det næsten synd at ændre den gamle originale opskrift på Fettuccine Alfredo, for den enkle ret smager ganske fantastisk.

Pasta Alfredo med artiskokker

Vær den første til at vurdere!
Pasta Alfredo med bacon og artiskokker
Antal: 4

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 450 gram tørret pasta (Anvender du frisk pasta, bør du beregne 150 gram pasta pr. person)
  • 2.5 dl fløde
  • 1 håndfuld friskrevet parmesan plus ekstra til servering
  • 4 stk. små artiskokker
  • 1 pakke bacon skåret i tern eller mindre stykker
  • 2 stk. mellemstore skalotteløg – fintsnittede
  • 3 fed hvidløg – fintsnittede
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 st. økologisk citron
  • 1 håndfuld fintsnittet bredbladet persille

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Start med at sætte en stor gryde vand over med et par skiver citron. Lad vandet komme i kog imens du klargør artiskokkerne.
  • Fjern de nederste/yderste artiskokblade.
    Skær den nederste del af artiskokkerne og skræl stilken. Dryp omgående med citronsaft for at undgå misfarvning.
  • Læg de klargjorte artiskokker ned i det kogende vand og lad dem koge 20-30 minutter alt efter størrelse. De er færdige, når du kan løsne et blad uden modstand.
  • Med en hulsi tages de færdige artiskokker op af kogevandet og stilles til afdrypning med hovederne nedad på lidt køkkenrulle.
  • Tilsæt salt til kogevandet og læg pastaen ned i kogevandet og kog efter anvisning på posen.
    Det er meget vigtigt, at pastaen KUN koges al dente, da den efterfølgende skal vendes i den varme sauce.
    Imens pastaen koger, laver du saucen.
  • I en dyb pande steger du bacontern, hvorefter løg og hvidløg tilsættes og sauteres til de er klare, men de skal ikke tage farve.
  • Skær de godt afdryppede artiskokker i kvarte eller mundrette stykker. Tilsæt dem og lad dem stege med et par minutter.
  • Tilsæt fløden og den revne parmesan.
    Vend det hele grundigt sammen og lad det koge godt igennem. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Når pastaen er kogt al dente hældes vandet fra og pastaen vendes over i saucen.
  • Lige inden servering tilsættes den fintsnittede persille og revet citronskal – vend det hele grundigt rundt.
  • Server med ekstra parmesan og et rivejern inde på bordet, så alle har mulighed for at tilføje ekstra ost efter behov.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Når jeg så alligevel vælger at ændre en smule på den originale opskrift, sker det udelukkende for at tilføje ekstra smag, som i dette tilfælde er bacon og artiskokker. En virkelig lækker kombination, der bestemt skal prøves igen.Hvad er Pasta Alfredo…?

Pasta Alfredo eller rettere Fettuccine Alfredo, er en gammel traditionel italiensk pastaret, der helt simpelt blev lavet med smør, parmesan og lidt kogevand fra pastaen.

I dag er der flere varianter på den ellers så traditionelle sauce. Nogle tilføjer fløde, andre oste, friske krydderurter, skaldyr eller kød.

Artiskokker…..

I det tidlige forår kan man være så heldig at finde de små fine dybrøde artiskokker, der er så delikate. Det er mine foretrukne, både når de skal serveres som kogte med rørt smør, gratinerede eller som her i en pastaret.

Mange tør ikke gå i kast med at tilberede artiskokker, men det er altså synd og skam, for de er på ingen måde besværlige, hverken at tilberede eller spise.

Har du slet ikke mod på at tilberede artiskokker fra bunden, er der ingen grund til at fortvivle. De fleste dagligvarebutikker forhandler marinerede artiskokker på glas. Her er der brugt det allerbedste fra artiskokken, nemlig hjertet. Husk blot at afdryppe de marinerede artiskokker rigtig godt inden brugen, så retten ikke bliver alt for fed.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments