Pasta Alfredo med fettuccine og saftig kyllingebryst

Pasta Alfredo med fettuccine og saftig kyllingebryst
Pasta Alfredo med fettuccine og saftig kyllingebryst

Pasta Alfredo med fettuccine og saftig kylling

Er du vild med pasta…? Hvis ja, så er jeg ret sikker på, at du vil blive glad for den her opskrift. En klassisk italiensk Pasta Alfredo, der er perfekt som både hverdagsmad og til de dage, hvor det skal være nemt, hurtigt og alligevel super lækkert. Og Pasta Alfredo er det hele: Nemt, hurtigt og super lækkert!

Jeg bruger en fersk fettuccine til opskriften, for så går det bare endnu hurtigere. Er du mest til en tørret pasta, så går du bare med den. Smagen er efter min mening helt den samme, såfremt man vælger en pasta af god kvalitet – og det bør man altid gøre. Hellere lidt, men godt!

Et tip: Når jeg skal tilberede hele kyllingebryst, skærer jeg dem igennem på langs. På den måde nærmest halveres stegetiden og de optager også meget bedre de krydderier, som du tilsætter.

Skal jeg finde et par ekstra pastaretter frem til dig?

Hvis du er glad for Pasta Alfredo, vil du måske også have lyst til at prøve nogle af mine andre pastaopskrifter. Herunder kommer der nogle direkte links og så finder du dem alle sammen under OPSKRIFTER og herefter fanen PASTA:

Pasta og kylling i rød pestosauce med friskrevet parmesan

Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette

Pastasalat med avocado, feta og lynstegt kylling

Cremet pasta med kylling og grønt – hurtig pastaret

Pasta med kylling og svampe i flødesauce

Pasta med laks og spinat i cremet flødesauce

Spaghetti med kødboller i krydret tomatsauce

Spaghetti Carbonara

Lasagne

Pasta Alfredo med fettuccine og saftig kyllingebryst

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Opskriften kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Pasta Alfredo med fettuccine og saftig kyllingebryst

Pasta Alfredo med kylling

Hurtig, nem og lækker PASTA ALFREDO med fettuccine og saftig kyllingebryst
Ret Aftensmad, hovedmåltid, Hverdagsmad, Pasta
Køkken Italiensk
Keyword kylling, pasta, pasta alfredo
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 500 gram fettuccine Jeg har brugt en fersk fettuccine, men du kan sagtens bruge en tørret.
  • 450 gram kyllingebryst
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk mild paprika
  • 1 tsk tørret oregano
  • Lidt salt og friskkværnet peber
  • 25 gram smør
  • 2-2 fed hvidløg - knuste
  • 450 ml piskefløde
  • 225 gram revet parmesanost
  • Lidt friskrevet muskatnød
  • Lidt ekstra friskkværnet peber til at smage til med
  • Lidt frisk persille som drys på den færdige ret

Sådan gør du

  • Se video af tilberedningen i selve opslaget
  • Kog pastaen al dente i letsaltet vand tilsat en smule olivenolie og efter anvisning på pakken.
    Lav Alfredosaucen klar, så de er færdige nogenlunde samtidige.
    Når pastaen er kogt al dente, drænes vandet fra og lidt af kogevandet gemmes til at justere konsistensen af saucen.
  • Skær kyllingebrysterne igennem på langs (det forkorter stegetiden), dryp med olivenolie og drys med krydderier. Steg dem gyldentbrune i olivenolie og tag dem over på en tallerken, når de er gennemstegte. Dæk dem til og hold dem varme.
  • Tilsæt smør til stegeresterne og lad den smelte, men ikke brune!
    Herefter tilføjes de knuste hvidløgsfed, der kun lige skal varmes igennem før du tilføjer piskefløden. Lad det simre et par minutter (ikke koge) indtil saucen tykner en smule.
  • Tilføj friskrevet parmesan og lidt friskrevet muskatnød. Rør det ud i saucen og smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Vend nu pastaen i saucen og juster konsistensen med lidt af kogevandet fra pastaen.
  • Skær de stegte kyllingebryst i skiver og læg dem over på pastaen, riv lidt ekstra parmesanost henover, drys med frisk persille og server retten rygende varm.
  • Rigtig god fornøjelse!

Video

Pasta Alfredo - pastaopskrift fra Majspassion

Pasta Alfredo fra Majspassion.dk

Pasta Alfredo - nem pastaret fra Majspassion.dk

Pasta Alfredo - opskrift fra Majspassion.dk

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.