Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette

Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette
Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette

Lækker pasta salat med grillede majs og grøn vinaigrette

Er du vild med pastasalat, så må du bare prøve denne her opskrift, hvor jeg har tilføjet masser af grønt bl.a. i form af grillede majskolber.

Majskolber er ellers ikke noget jeg bruger ret meget, men i dag lå de og fristede i grøntafdelingen og efter en hurtig tur på den brandvarme pande, blev de til lækkert fyld i pastasalaten. Herefter blev de hele cherrytomater stegt på samme pande.

Som lækker afslutning lavede jeg en lynhurtig grøn vinaigrette. Den smukke grønne farve opstår ved, at jeg blender en stor håndfuld friske krydderurter med lidt olivenolie, citronsaft, lidt honning og sennep. En perfekt dressing til salater med både pasta og kartofler.

Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette
Pasta salat med stegte majs og tomater og grøn vinaigrette

Salater der mætter

Vi er ret vilde med salater – og meget gerne salater der mætter godt og længe. Jeg kalder dem MÅLTIDSSALATER, da de kan stå alene evt serveret med lidt lækkert brød.

Herunder får du nogle direkte links til mine favoritter – måske du også har lyst til at afprøve dem:

Salat med marineret kylling, ris og grøn kokosdressing

Salat med bagt blomkål, sprød broccoli og rød appelsin

Græsk pastasalat med feta og lynstegt kylling og grønt

Salat med kylling, æg og avocado ranch dressing

Asiatisk nudelsalat med marineret kylling og lynstegt grønt

Salat med marineret kylling, ris og grøn kokosdressing

Salat med marineret kylling, ris og grøn kokosdressing

Cobb Salad – amerikansk salat med kylling, bacon og avocado

Og mange, mange flere skønne salatopskrifter, når du kigger under fanen OPSKRIFTER og herefter fanen med SALATER & TILBEHØR.

Pastasalat med stegte majs og grøn dressing

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet…? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Opskriften kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Pasta salat med stegte majs og tomater serveret med grøn vinaigrette

Nem pastasalat med masser af grønt som stegte majs og cherrytomater. Serveres med dejlig grøn vinaigrette og evt lidt lækkert brød.
Ret Aftensmad, frokost, Pasta, salater
Køkken Italiensk
Keyword bagte tomater, dijon-honning vinaigrette, majs, pasta salat, pastasalat, salat
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 350 gram små pasta f.eks. orzo (koges efter anvisning på posen)
  • 2 store håndfulde salatmix
  • 1 håndfuld ruccosalat
  • 2 store håndfulde cherrytomater
  • 2 stk friske majskober Alternativt 1 dåse majs
  • Lidt olivenolie til at steg i
  • Lidt salt og friskkværnet peber

Vinaigrette:

  • 1/2 dl olivenolie af god kvalitet
  • 1/2 dl citronsaft
  • 2 spsk flydende honning
  • 1 spsk mild sennep
  • 1 håndfuld friske krydderurter f.eks. oregano, rosmarin, timian, basilikum, mynte
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Evt lidt friskrevet parmesan

Sådan gør du

  • Start med at koge pastaen efter anvisning på posen. Så snart pastaen er kogt al dente, drænes vandet fra og skylles ganske kort i koldt vand - og drænes igen.
    Pastaen skal stadig være lun, den skal bare ikke være så varm, at den "koger" videre.
  • Imens pastaen koger laver du resten af tilbehøret klar:
    Du blender alle ingredienserne til den grønne vinaigrette sammen
  • En stor pande, der kan rumme majskolberne varmes op med lidt olivenolie og de steges møre og gerne godt brune - husk at vende dem mange gange.
    Læg dem herefter over på en tallerken til afkøling. Herefter skærer du majskornene fri af kolberne med en skarp kniv.
  • I samme pande tilføjes nu de hele cherrytomater der krydres med lidt salt og friskkværnet peber. De steges indtil de brister og får en fin brunlig farve. Læg også dem over på en tallerken til lidt afkøling.
  • I en stor skål samler du pasta, salatblade, de stegte majs og tomater. Riv evt lidt parmesan henover og slut af med den grønne vinaigrette.
    Server pasta salaten som en komplet måltid til 2 personer eller som tilbehør til 4 personer. Lidt lækkert brød vækker altid glæde.
  • Rigtig god fornøjelse!

Pastasalat med stegte majs og grøn vinaigrette

Salat med pasta, stegte majs og grøn dressing

Pastasalat med stegte majs og tomater med grøn vinaigrette

Pastasalat med stegte majs og tomater og grøn dressing

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.