Pebernødder – opskrift med smag af orange

Pebernødder med et twist….

Dengang børnene var små, blev der bagt RIGTIG mange pebernødder og lige som med brunkager og vaniljekranse, forsvandt de som dug for solen. Haps, haps og så var bøtten tom – igen.

Nu er ungerne voksne og så er der kommet et par børnebørn til (jubiii) og det er jo helt fantastisk igen at stå i køkkenet og bage pebernødder med et forventningsfuldt barn – og ja, man kan sagtens bage i prinsessekjole 😉

Men vi synes, at den klassiske opskrift på pebernødder trængte til en lille update. Et lille twist uden at pille alt for meget ved den klassiske opskrift. Det nye blev, at vi erstattede æg med piskefløde og så blev der tilsat lidt dejlig orangesmag. Det gir efter vores mening, de allerbedste peberkager!

Vil du se mere….?

Er du også glad for det “julede køkken”, så vil du helt sikkert blive glad for mine andre julede opskrifter. Du finder dem under fanen med opskrift for ÅRETS HØJTIDER, men her kommer lige et par direkte links, du måske kan afprøve:

Risengrød – opskrift med kanelsukker og smørklat

Juleboller – opskrift med kardemomme, rosiner og sukat

Brunkager

Vaniljekranse – de bedste!

Risalamande

Klatkager

Brændte mandler – nem opskrift på julesnack

Chia a la mande I chiagrød i en juleversion

Julesmåkager med vanilje – udstikskager til børn

Rødkålssalat med frugt og bær

Waldorfsalat – opskrift på en af julens klassiske salater

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Håber du vil blive glad for opskriften – den kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Pebernødder

Opskrift på sprøde pebernødder med dejlig smag af orange
Ret bagning, jul, julekager, småkager
Keyword jul, julesmåkager, orange, pebernødder, småkager
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 125 gram blødt smør
  • 125 gram rørsukker
  • 1/2 dl piskefløde
  • ca 275 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk friskkværnet sort peber Har du hvid peber, så kan du fint bruge det
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1 lille økologisk appelsin - kun den yderste skal (fintrevet)

Sådan gør du

  • Rør smør og sukker godt sammen og rør herefter piskefløden ind i dejen.
  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og vend dem i smørblandingen. Herefter tilsættes den friskrevene appelsinskal og alt æltes ganske kort til en ensartet, samlet og fast masse.
  • Del dejen i nogle stykker og tril dem til lange pølser. Med en kniv skæres ensartede stykker på ca 1 cm, der trilles til pebernødder.
    Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag dem ved 175° varmluft i ca 8 min (hold godt øje så de ikke bliver for mørke - ovne varmer forskelligt)
    Obs. Imens pebernødderne er varme, er de stadig bløde. De skal ud af ovnen, når de er gyldne.
  • Lad pebernødderne køle helt af på en bagerist.
  • Opbevar pebernødderne i fine glas eller kagedåser med tætsluttende låg.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Husk du kan følge mig på Instagram og på den måde altid holde dig opdateret på alt det nye herinde på bloggen.

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.