Pulled chicken | Nem opskrift på pulled chicken
Pulled chicken – så let at lave…
En virkelig skøn og lækker måde at tilberede kylling på og så kan du selv tilsætte lige netop de krydderier og marinader, der passer til dine smagsløg.
Jeg er vild med at lave den ellers lidt ferske kylling ret spicy og bruger derfor varme krydderier som Chipotle (chili) fra Cape Herb & Spice fordi den simpelthen bare er den bedste eller krydderiblends fra firmaet EpicSpice. Mine drenge foretrækker en god BBQ – så prøv dig frem og find din egen favorit.
Selvfølgelig er pulled chicken ikke lige nogen man laver på 30 minutter, men heldigvis tar forberedelsen ikke mange minutter og resten klarer ovnen. Lav evt. en lidt større portion end du lige står og skal bruge. Resterne smager fantastisk i burgers, nachos eller som fyld i en salat. Derudover er pulled chicken fryseegnet. Benyt dig af et godt tilbud på kyllingebryst og lav en kæmpe portion, du efterfølgende pakker i mindre portioner og putter i fryseren.
Hurtig genvej til pulled chicken:
Har du ikke de tre timer det tager at lave pulled chicken i ovnen, kan du skyde genvej ved at koge kyllingebrysterne i lidt bouillon indtil de er helt møre. Herefter trævler du dem med en gaffel og vender kødet i dit foretrukne krydderi og eller en god BBQ-sauce.
Jeg må skynde mig at sige, at det intet har med den rigtige pulled chicken at gøre, da smag og konsistens ikke når samme niveau som den langtidsstegte. Men jeg ved også, at mange er presset på tid og derfor er glade for de smutveje, der nu engang er. Så nu er tippet givet videre til dig.
LCHF/keto style:
Spiser du efter lchf eller keto er pulled chicken en skøn måde at variere det daglige proteinindtag på.
Server f.eks. pulled chicken som “topping” på ristede grønne bønner eller broccoli og med en gavmild skefuld hvidløgssmør ovenpå. Så får du lækker smag, god og lang mæthed, fedtstoffer og få kulhydrater.
Opskriften på pulled chicken kommer lige her nedenfor.
Tak fordi du læste med
Kh Maj
Pulled chicken
Ingredienser
- Jeg laver pulled chicken således:Lav ovntemperatur – 125 grader i 3 timerJeg lægger et stort stykke staniol i bunden af et ovnfast fadLægger kyllingebrysterne ned i og krydrer dem godtJeg bruger forskellige marinader som f.eks færdiglavet BBQ eller laver en selv af olie iblandet krydderier fra f.eks. Vestjyske Delikatesser.Der skal ingen væde ved, for kyllingen “smider” selv væde og det rækker fintDæk kyllingen godt til med folien og stil den ind i ovnen ved MAX 125 grader i 3 timerTag kyllingebrysterne ud og træk dem fra hinanden med en gaffelBland med den væde som kyllingen har smidt og tilsæt evt flere krydderier/BBQ hvis du gerne vil ha det ekstra spicy
- 3 stk hele kyllingebryst - gerne store og fine
- 1 dl BBQ-sauce
- 1 spsk tørret krydderi f.eks. Vinegar BBQ Rub fra Epic Spice
Sådan gør du
- Tænd ovnen på MAX 125 grader
- Læg kyllingebrysterne midt på et stort stykke staniol og fordel BBQ-sauce og krydderier henover.
- Luk staniol tæt omkring kyllingebrysterne og læg pakken over i et ildfast fad.Der skal IKKE tilsættes væde, da kyllingen "smider" en del under tilberedningen - og det er rigeligt.
