Råkost
Råkost eller rødbedesalat…?
Glad for farverig mad…? Så må du bare elske denne råkostsalat, for mere farverig kan det næsten ikke blive.
Ja, den er jo egentlig mere en råkostsalat end en salat, for den består udelukkende af grove grøntsager som rødkål, rødbede, gulerod og bolchebeder.
Eneste grønne i denne salat, er de friske basilikumsblade. Og så har jeg, for at tilføje lidt friskhed og sødme, tilføjet rød grape, soltørrede abrikoser og æble. Du kan fint bruge blodappelsin, hvis du foretrækker det. Grapefrugtens syrlighed gir bare noget rigtig godt til salaten, så det må du endelig prøve.
Knas må der til….
Knas eller topping må der til. Derfor har jeg tilføjet nogle lækre ristede Piemonte hasselnødder.
Piemonte hasselnødder kommer fra den italienske region, Piemonte. De er elsket verden over for deres fine og søde smag. Nødderne er store og runde og har en ret tynd hinde i forhold til de fleste andre hasselnødder. Derfor egner sig rigtigt godt til ristning.
Jeg rister mine på en varm pande – og jeg gør sådan her:
Smider et par håndfulde hasselnødder på en varm, tør pande. Ryster panden så de ikke brænder på. Efter kort tid begynder hinderne at løsne sig. Så hælder jeg nødderne ud i et rent viskestykke og gnubber dem fri for de sidste hinder.
Jeg laver gerne en stor portion, for de smager simpelthen så dejligt både i salater, i kager og som snack. Når nødderne er kølet helt, af putter jeg dem på opbevaringsglas med tætsluttende låg.
Du kan også prøve mine andre toppings:
Græskarkerner med mørk balsamico
Spiralizer…
Traditionelt laver vi råkostsalater på rivejern eller råkostjern – og det fungerer også super fint. Råkostsalaten har dog en tendens til at blive ret kompakt på den måde.
Jeg har derfor valgt at bruge min spiralizer i stedet for råkostjernet. De fine spiraler giver et smukt og lettere udtryk, som jeg synes fungerer rigtig godt. Så har du en spiralizer gemt bagest i skabet, så er det tid til at finde den frem igen.
Lyst til mere…?
Er du også vild med de mere grove og mættende salater, så er de her måske lige noget for dig.
Rødkålssalat med bagte rodfrugter
Rosenkålssalat med sprød parmaskinke
Bagt blomkålssalat med spidskål
Du kan inde under fanen “Salater og tilbehør” finde mere en 50 opskrifter på lækre salater, sprøde toppings og spændende dressings.
Du finder opskriften på råkost lige her nedenfor.
Rigtig god fornøjelse!
Råkost
Equipment
- Jeg har brugt en spiralizer
Ingredienser
- 2 stk rødbeder
- 2 stk gulerødder
- 1 stk syrligt æble
- 1 stk rød grape Du kan også bruge blodappelsin
- 1 stk bolchebede (lille)
- 1/2 håndfuld rødkål - finsnittet
- 1/2 håndfuld soltørrede abrikoser
- 1 håndfuld ristede hasselnødder (Piemonte)
- Lidt friske basilikumsblade
- Evt 1-2 håndfulde kogt rød quinoa (hvis du ønsker en ekstra mættende salat)
Sådan gør du
- Skal der tilføjes quinoa, sætter du den over imens du klargør resten af salaten. Kog som anvist på posen og køl dem efterfølgende af.Skræl rødbederneSkræl gulerødderneSkræl bolchebeden og skær den i papirstynde skiver, der herefter skæres i små strimler.Skær æblet i ternSkær skrællen af grapen og skær den i filetterSnit lidt rødkål meget fintSkær abrikoserne i halve eller kvarte
- Kør rødbeder og gulerødder igennem spiralizer eller riv dem på et råkostjern.
- Anret rødbede- og gulerodsspiralerne på et fad sammen med bolchebederne.Fordel grape, æble og abrikoser henover og drys med ristede hasselnødder (du kan i selve indlægget læse, hvordan du nemt rister hasselnødder).Slut af med et drys fintsnittede basilikumsblade.
- Behov for dressing:Du kan presse saften ud af resterne af grapefrugten eller presse saften af en citron, blande med lidt god og frugtig olivenolie, flagesalt og friskkværnet peber.Skal den være sød, kan du tilføje lidt flydende honning.