Rabarbersaft – nem opskrift på læskende rabarbersaft

Helt enkel og uden dikkedarer – bare læskende og lækker på en varm sommerdag.

Min opskrift på rabarbersaft er ret koncentreret, så du kan fortynde råsaften med alm vand, danskvand eller, hvis det skal være ekstra festligt, med lidt bobler. Du kan også bruge råsaften til læskende saftis til både børn og voksne.

RABARBERSAFT

Vær den første til at vurdere!
Nem og læskende rabarbersaft du kan blande op med vand, danskvand eller med bobler, hvis det skal være ekstra festligt. Du kan også bruge saften til at koge ind til en lækker sirup til is, pandekager og skyr.
Antal: 1 portion

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1.5 kg rengjorte rabarber skåret i tynde skiver af ca 1 cm's længde (Husk at rabarberblade er giftige!)
  • 1.5 ltr vand
  • Ca 550 gram rå rørsukker (Kan variere alt efter hvilken sort rabarber du anvender.)
  • Evt lidt Atamon til at skylle flaskerne i og tilsætte råsaften, hvis du ønsker længere holdbarhed.
  • Evt lidt citronsaft som smagsgiver (Jeg tilsætter ikke citronsaft, men ved at mange synes det smager dejligt.)

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Skær bladene fra og kasser dem – rabarberblade er meget smukke, men desværre også giftige. Så dem kan du ikke bruge i madlavningen.
  • Skyl stændlerne fri for evt sand og jord og skær dem i tynde skiver.
  • Læg dem i en gryde og tilføj vand. Du kan godt tilsætte sukkeret allerede nu, men du kan også vente med at søde råsaften til bagefter. Det er helt op til dig.
    bring gryden i kog og lad den småsimre indtil rabarberne er helt kogt ud. Hos mig tar det ca 10 minutter. Sluk for varmen og lad dem stå og trække en halv times tid. Så er de også letteret at håndtere og du undgår brandskader fra den varme saft.
  • Jeg bruger et gammeldags saftstativ, men du kan også bruge en sigte med et rent viskestykke i. Si rabarberne og pre gerne lidt med en grydeske, så al saften presses ud.
    Jeg hører til de, der gerne vil bruge alt i mit køkken. Måske har du det på samme måde. Derfor har jeg også lavet forsøg på at genanvende pulpen (resterne) til f.eks. topping på min skyr eller marmelade. Men det fungerer bare ikke, da al smagen er kogt ud i saften.
  • Har du ikke sødet saften fra starten, hælder du råsaften tilbage i en renvasket gryde og varmer den op, tilsætter den ønskede mængde sukker og koger saften kort op indtil sukkeret er opløst.
    Vil du tilsætte atamon, er det vigtigt at saften er nogenlunde kølet ned. Atamon mister sin effekt ved de 100 grader.
  • Vask og skold dine flasker grundigt og skyl dem evt med Atamon inden du hælder den varme saft over på dem. Luk dem straks og opbevar dem køligt og mørkt. Det er ikke nødvendigt at opbevare dem i køleskabet, men holdbarheden forlænges på køl.
  • Tip: Har du mange rabarber, kan du høste dem og klargøre dem og så fryse dem ned i mindre portioner. Så undgår du den ekstra oxalsyre, fra den senere høst og du har dejlige rabarber til saft, kager og desserter klar på ingen tid.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Lige nu står rabarberne og breder sig med lange stængler og kæmpe blade. Men hos os, er det ingen selvfølgelighed at være selvforsynenede med rabarber. Vi har nemlig en hund, Oscar og han HADER rabarber af et godt hundehjerte. Faktisk så meget, at siden vi fik ham for næsten 3 år siden, så har vi ikke haft rabarber i haven. Så snart de kommer op af jorden, går han igang med gravearbejdet og det flyver om hans små ører med jord og rabarberstumper…..MEN, nu har min yngste søn bygget 3 kæmpe plantekasser til mig – og der kommer Oscar ikke. Så for første gang, er det nu blevet MIN tur til at nyde hjemmedyrkede rabarber. Hvilken fryd!

Men tilbage til rabarbersaften…

Rabarbersaft findes der, lige som så meget andet, et væld af opskrifter på. Nogle elsker at tilsætte vanilje og andre stjerneanis – jeg er så en af dem, der holder mest af den gode gammeldaws. Den der smager af…ja rabarber!

Jeg har brugt rå rørsukker som sødemiddel, men er klar over, at mange af jer gerne vil spare på eller helt undgå traditionelt sukker. Til jer vil jeg anbefale af bruge Sukrin Gold og så tilsætte lidt kokosblomstsukker. Sukrin Gold har lige som andre sødemidler desværre en meget kold eftersmag, som du kan neutralisere ved at tilsætte lidt kokosblomstsukker.

Jeg tilsætter sukkereret fra starten, altså i forbindelse med at jeg koger rabarberne. Men du kan også gøre det, at du først bagefter, søder saften med det sødemiddel du ønsker at bruge og lige så i de mængder der passer dig.

Det er nemlig sådan, at rabarber smager meget forskelligt fra sort til sort – og så har de også et forskelligt indhold af oxalsyre. Jeg har vinrabarber og jordbærrabarber, der har en dejlig smag og et middel indhold af oxalsyre. Ud over sorten, påvirkes indholdet af oxalsyre også af, hvornår du høster dine rabarber. Jo tidligere på sæsonen, jo mindre syre indeholder rabarber. Så er du følsom over for syre, så overvej at tilsætte et syreneutraliserende middel, der fåes i stort set alle dagligvarebutikker.

Vild med rabarber…?

Er du også vild med rabarber, så vil du helt sikkert blive glad for mine andre opskrifter som f.eks. Pavlova – sommerkage med rabarberskum og jordbærSyltede rabarber med vanilje og limeRabarbermuffins med hvid chokolade. Du finder flere opskrifter med rabarber, hvis du kigger under KAGER OG SØDE SAGER.

Og så lige et lille tip: Prøv at koge den færdige rabarbersaft ind – altså når den er sødet – og lav den til en skøn sirup. Brug den på pandekager, på surmælksprodukter, is eller som smagsgiver i drinks.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments