Rødkålssalat med bagte rodfrugter

Rødkålssalat med bagte rodfrugter…

Altså hvis du følger med herinde, vil du vide at jeg er meget glad for kål og rodfrugter. Denne her salat er min nye favorit – og den kommer helt sikkert på menuen flere gange vinteren igennem.

Opskriften blev egentlig til ved et tilfælde (det er der nok mange opskrifter der gør) men jeg skulle rydde op i grøntsagsskuffen og der lå lidt forskellige rodfrugter og en halv hokkaido, der trængte til at blive brugt. De blev vendt i olie og krydderier og blev bagt i ovnen og så skulle de jo indgå i en ret – og det blev så denne her skønne salat.

Vild med kål – så se her:

Rødkålssalat med appelsin

Savoykål med krydret oksekød

Curry suppe med kyllinge kødboller

Thai suppe med kål og kylling

Spidskålssalat med gule beder

Salat med spidskål og varmrøget laks

Spidskålssalat med nektarin og valnød

Opskriften på den dejlige rødkålssalat med bagte rodfrugter får du her nedenfor – rigtig god fornøjelse!

Rødkålssalat med bagte rodfrugter

Skøn og farverig rødkålssalat med bagte rodfrugter og hokkaido. Spis den som et mættende vegetarisk måltid eller som et sundt og lækkert tilbehør til dine kødretter.
Ret Aftensmad, antiinflammatorisk, frokost, Salat, Tilbehør
Keyword hokkaido, rodfrugter, rødkål, rødkålssalat
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 2-3 håndfulde rødkål - meget fintsnittet
  • 1-2 stk appelsiner i mundrette stykker
  • 1 håndfuld hasselnøddekerner af god kvalitet fx Piemonte
  • 2 stk gule beder vasket og skåret i skiver
  • 2-3 stk små rødbeder, skrællet og skåret i skiver
  • 1/2 lille hokkaido (halvdelen skåret i tern, den anden halvdel skåret i skiver)
  • 1/2 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
  • Lidt olivenolie
  • Lidt flagesalt, friskkværnet peber, stødt spidskommen og evt lidt chipotle chili (til at krydre rodfrugter og hokkaido med)

Dressing:

  • 1 stk appelsin - saften heraf
  • 2 spsk frugtig olivenolie
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Start med at varme ovnen op til 200 grader
  • Vend de klargjorte rodfrugter og hokkaido i lidt olie, flagesalt, friskkværnet peber, stødt spidskommen og evt lidt chipotle chili. Bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca 20 minutter alt efter størrelse. Pas på de ikke brænder på.
    Tag dem ud og lad dem køle lidt af inden de blandes i salaten.
  • Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Fordel den fintsnittede rødkål på et smukt fad
  • Fordel appelsin, de bagte rodfrugter og hokkaido-stykkerne ovenpå.
  • Drys med grofthakkede hasselnøddekerner og fintsnittet bredbladet persille og pynt med de bagte hokkaidoskiver.
  • Lige før serveringen dryppes dressingen henover salaten - og så er den klar!