Salat med marinerede tapper

En dejlig fyldig salat med marinerede oksetapper

Den bedste udskæring på oksen er foruden mørbraden de noget ukendte nyretapper eller onglet, som de også kaldes. De har absolut intet med nyre og indmad at gøre, men er de muskler der hæfter nyrerne fast – og så er de fantastisk møre og velsmagende.

Tapperne er relativt ukendte og det er en skam, for de fortjener at ligge side om side i køledisken med de langt dyrere udskæringer som f.eks. mørbrad. Så jeg vil på det varmeste anbefale dig at spørge din slagter om han har nyretapper ellers kan du ind imellem være heldig at finde dem i køledisken i velassorterede supermarkeder.

Jeg køber dem enten færdigmarinerede eller laver selv en marinade af en god olivenolie med knus hvidløg, friskkværnet peber, røget paprika, chipotle chili og friske krydderurter som f.eks. timian. Jeg venter med salt til under tilberedningen. Så hælder jeg marinaden i en frysepose, skærer tapperne ud i de stykker jeg lige har brug for og vender dem godt rundt i marinaden, lukker posen godt til og lægger den på køl et par timer og gerne natten over.

De kan tilberedes både på grillen og på panden og hvis du skærer dem i mundrette stykker, skal de kun stege ganske få minutter. Anret i mellemtiden salaten og når tapperne er færdige, tages de af panden/grillen, dækkes med staniol og lad dem stå og trække et par minutter. Anvender du panden, kan du riste de grønne asparges, der så tager smag af stegeresterne fra tapperne. Slut af med at drysse tapperne med flagesalt, anret dem på salatfadet og giv det hele et drys med knas.

Dressing, dressing, dressing:

Jeg har lavet to cremede dressings, der begge smager dejligt til alle sommerens salater:

Cremet dressing med esdragon

Cremet dressing med rosmarin og honningdijon

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments