Salat med varmrøget laks |Salat No. 25

Mættende salat med varmrøget laks…

Endnu en dejlig mættende salat – en salat a la “alt på et fad” – sådan kan vi bedst li salater hjemme hos os.

Den varmrøgede laks kan sagtens skiftes ud med både koldrøget laks eller anden fisk, der kan være både røget eller stegt. Du kan også bruge skaldyr som f.eks. marinerede kæmperejer, der lige får en hurtig tur på panden.

På dagens fad ligger der:

I bunden er der romainesalat og ovenpå finder du orange og rød snackpeber i skiver, halverede flerfarvede cherrytomater, agurk, sukkerærter skåret på langs, grønne asparges, masser af frisk dild, varm røget laks og ristede pinjekerner som drys

Som tilbehør (til min sultne mand) serverede jeg genopvarmede snurrer med pesto og mozzarella.

Dressingen blev en slags dip lavet ved at blende creme fraiche, friske ramsløg, citronsaft, salt, friskkværnet peber og et par af de bagte hvidløgsfed. Har du ikke lige ramsløg og bagte hvidløgsfed, kan du lave en af mine andre dressings, f.eks. denne lækre esdragondressing.

Rigtig god fornøjelse!

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.