Sky-æg
Sky-æg eller æggeskyer er er blevet vældig trendy og med god grund. De smager nemlig skønt og er et festligt indslag til f.eks. søndagens morgenbord.
Du skal bruge følgende pr. person:
- 1 æg
- Lidt reven parmesan (kan udelades)
- Lidt stegt knust bacon (kan udelades)
- Lidt finthakket forårsløg (kan udelades)
- Lidt flagesalt og friskkværnet peber
Du gør sådan her:
- Tænd ovnen på 180 grader
- Del æggene i blommer og hvider
- Tilsæt lidt salt i æggehviderne og piske dem meget stive
- Vend knust bacon, forårsløg, parmesan og friskkværnet peber forsigtigt i massen.
- Læg hviden på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem lidt og lav en lille hulning (der skal blommen ligge senere)
- Bag hviderne 3-4 minutter
- Tag dem ud og placer nu blommen i hulningen.
- Sæt pladen tilbage i ovnen og bag dem igen ca 4 minutter.
- Hold øje med dem. de skal gerne blive lidtlysebrune men endelig ikke brænde på.
TIP: Prøv at tilsætte andre smagsgivere som f.eks. blåskimmelost, revet cheddar, finthakket skalotteløg.
Vi spiser gerne sky-æg eller æggeskyerne oven på sprødristet toast eller som på fotoet skønne rugbrødsboller med spinat. Jeg dækker brødet med skiver af avocado og drysser lidt ekstra bacon og forårsløg henover.
Find opskriften på rugbrødsboller med spinat her.
Velbekomme!