Sliders med lam og fetacrumble

Små himmerigsmundfulde!

Hjemme hos os er vi ret vilde med burgers, hvis altså bare de er hjemmelavede – og det er de her!

I dagens version har jeg skiftet det mere traditionelle oksekød ud med lammekød – og jeg siger dig, det er LÆKKERT!

Sliders – burger med lammekød og fetacrumble

Vær den første til at vurdere!
Små lækre lammeburgers med cremet fetacrumble i en briochebolle – simpelt og lækkert!
Antal: 8 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Det skal du bruge til lammefarsen:

  • 800 gram hakket lammekød af god kvalitet
  • 3-4 fed hvidløg – knuste
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin – fintsnittet
  • 1 lille håndfuld frisk timian – fintsnittet
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt stødt spidskommen

Det skal du ellers bruge:

  • 1 stk lille rødkål
  • 1 portion syltede rødløg
  • 8 stk brioche eller andre små burgerboller egnet til sliders

Det skal du bruge til fetacrumblen:

  • ½ pakke Feta
  • 1 lille håndfuld friske mynteblade – fintsnittede
  • 1 håndfuld pistacienødder – grofthakkede
  • ½ stk citron – skallen heraf – fintrevet

Instruktioner

Sådan gør du:

  • Start med at lave lammefarsen ved at blandet det hakkede lammekød med krydderierne og forme farsen til små bøffer. Steg dem på grillen uden låg i ca 8 minutter på hver side alt efter tykkelse.
  • Lav fetacrumblen ved at røre fetaosten blød og cremet og iblande de grofthakkede pistacienødder, citronskal og myntebladene. Bland det hele godt. Hvis blandingen bliver for tyk, kan du tilsætte lidt citronsaft.
  • Varm bollerne evt på grillen
  • Skær rødkålen helt fint enten med en skarp kniv, på mandolinjern eller simpelthen ved at trække en gammeldags osteskærer henover

Sådan bygger du dine sliders:

  • Fordel dine underboller på en velegnet serveringsflade f.eks. et tilpas stort bræt
  • Fordel dernæst den fintrevne rødkål, lammebøffen og et gavmild skefuld fetacrumble på bøffen. Slut af med de syltede rødløg og et drys fintsnittede mynteblade – og server mens de stadig er varme!
  • Velbekomme!
  • Et lille tip: Vi lægger altid kun første halvdel af bøfferne på grillen og lægger så næste portion på, når vi er ved at være færdige med første runde. På den måde får vi "trukket" måltidet lidt længere ud med tid til hygge osv og får samtidig også næste portion friske fra grillen.
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Mange har desværre et noget anstrengt forhold til lammekød og det er synd og skam, for køber du lammekød af en ordentlig kvalitet, så smager det altså hverken trannet eller af uld.

Valg af krydderier og krydderurter

Jeg bruger altid godt med krydderier og krydderurter i maden og når jeg laver farsen til burgers iblander jeg ofte krydderier, der passer til “temaet” om man så må sige.

Lammekød kalder på hvidløg, rosmarin og timian – og feta! Det er bare super gode kombinationer, så de blev taget med på den måde, at lammefarsen blev krydret med frisk rosmarin og timian og tilsat et far fed knuste hvidløg. Fetaosten lavede jeg som en slags crumble med grofthakkede pistacienødder og frisk mynte som topping til de færdige burgers.

Syltede rødløg – et absolut must og du finder opskriften lige her.

Burgerbollen – et kapitel for sig….

Spiser du strikt lchf/keto så er brød ikke en mulighed – eller i hvertfald ikke de briocher jeg anvender, for de indeholder både mel og sukker. Også betragtelige mængder smør, for det gør en brioche, men altså mel og den går jo ikke.

Til dig ville jeg anbefale at spise din burger pakket ind i et salatblad. Du bygger så at sige burgeren som sædvanligt, men skifter blot under og overbollen ud med et stort sprødt iceberg-blad. Det smager skønt!

Spiser du mere moderat, kan du som jeg gør, nøjes med at spise underbollen. Og da sliders jo er ganske små i forhold til de almindelige burgers, får du en minimal portion brød.

Jeg spiser ikke brød osv på daglig basis, men vil på den anden side heller ikke være fanatisk. Det synes jeg livet er alt for kort til, så ind imellem spiser jeg LIDT brød. Til gengæld skal det brød så også bare være helt fantastisk – og det er de her briocher altså også!

Jeg har lagt opskrifter ind på både briocher  og burgerboller, men også en opskrift på boller bagt uden mel så er der lidt at vælge imellem.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments