Smoothie med hindbær og kaffeskum

lækker sommerdessert

Leder du efter en rigtig lækker sommerdessert – en voksen en af slagsen? Så behøver du ikke lede længere, for den er lige her!

Smoothie med hindbær og kaffeskum

Vær den første til at vurdere!
Dejlig nem og lækker sommerdessert med hindbærsmoothie toppet med cremet kaffeskum
Antal: 3 glas

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Til smoothie:

  • 225 gram frosne hindbær eller jordbær
  • 1 stk banan
  • 1-2 dl plantemælk (du kan også bruge alm mælk)
  • 1 stor håndfuld isterninger
  • Evt sødning med flydende honning efter behov

Til kaffeskum:

  • 2 spsk kogende vand
  • 2 spsk (strøgne) Instantkaffe
  • 2 spsk rørsukker

Instruktioner

  • Alle ingredienserne til smoothien kommes i en blender og køres til en jævn smoothie.
    Hæld op i glassene.
  • Kaffeskummet: Bland alle ingredienserne og pisk med en kraftig elpisker til du får en lækker cremet kaffeskum. Det går lynhurtigt.
    Fordel kaffeskum på toppen af smoothien og pynt med lidt friske bær og mynteblade
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Den er nem at lave, frisk og lækker – lige det man trænger til efter en dejlig grillmiddag. Ja eller bare, når lysten til noget lækkert melder sig i det hele taget…..

Dalgonakaffe som inspiration….

Dalgonakaffen var så populær sidste sommer – og med rigtig god grund. Den både smukke og lækre iskaffe med det skønne kaffeskum, er svær at komme uden om – hvis man vel at mærke er glad for kaffe.

Er du (også) vild med dalgonakaffe, så vil den her sommerdessert helt sikkert være et hit hos dig. Jeg har nemlig lavet kombinationen med den friske bærsmoothie og den cremede lækre kaffeskum du kender fra dalgonakaffen.

Hindbær eller jordbær….

Jeg foretrækker hindbær, der gir kaffeskummet det fineste modspil, men er du mere til jordbær, så kan du sagtens skifte hindbærrene ud. Ingen problemer der. Det er kun en sag om smag og behag.

Jeg bruger bær, som jeg selv plukker og har derfor ingen problemer med at bruge frosne bær.

Bruger du frosne bær, som du køber, skal du være obs på, at de kan være årsag til maveonde pga bakterier. Det anbefales derfor, at bærrene før anvendelse får et opkog, hvorefter de så kan fryses ned igen og bruges uden risiko.

Det synes jeg nu er vældigt besværligt, så de gange, hvor jeg ikke har mine egne bær i fryseren, da vover jeg pelsen. Indtil nu er der aldrig sket noget, men nu har jeg i hvertfald gjort dig obs på, at der KAN være en risiko.

Opskriften på smoothie med hindbær og kaffeskum kommer her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments