Et lækkert tilbehør….
Jeg er blevet ret vild med de søde kartofler – og jeg er ikke alene om den passion!
Sød kartoffel med hvidløg og parmesan
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Ingredienser
- 1 stor aflang sød kartoffel
- 2 spsk smør
- 2 fed hvidløg – knust
- 2 spsk friskrevet parmesan
- 1 spsk fintsnittet bredbladet persille
- Lidt flagesalt og friskkværnet peber
Instruktioner
- Start ovnen op på 200 grader
- Normalt spiser jeg skrællen på de søde kartofler, men lige her er det bedst at skrælle dem.
- Skær dem i meget tynde skiver med en skarp kniv eller på et mandolinjern.
- Smelt smørret i en lille gryde sammen med hvidløg , den ene spsk parmesan og bredbladet persille.
- Læg kartoffelskiverne lagvis i små ramekiner eller anden form for ildfast fald(e). Jeg synes det er hyggeligt, at hver for sin egen lille portion….
- Fordel halvdelen af den smeltede smørblanding henover f.eks. med en pensel og drys en ganske lille smule flagesalt henover.
- Stil kartoflerne ind i ovnen og når de er begyndt at få lidt farve på kanterne, pensles med den sidste smørblanding. Hold lidt øje med dem, så de ikke bliver FOR mørke på kanterne. Dæk eventuelt med staniol eller låg.Bagetid afhænger meget af, hvor tykke kartoffelskiverne er. Mine fik ca 30 minutter.
- Tag de færdige kartofler ud af ovnen og drys med den sidste parmesan og giv et par drej friskkværnet peber henover.Pynt evt med lidt friske krydderurter.
Faktisk er den søde kartoffel slet ikke en kartoffel….de tilhører ikke engang samme familie. Den almindelige kartoffel tilhører natskyggefamilien sammen med f.eks. chili og peberfrugt. Den søde kartoffel er faktisk en græskar og tilhører snerlefamilien.
Men hvad er det lige den søde kartoffel kan i forhold til den almindelige kartoffel….?
Meget forenklet forklaret….
Flere med gigt eller gigtsymptomer, reagerer med inflammation og smerter i muskler og led, når de indtager fødevarer, der stammer fra natskyggefamilien (herunder altså kartoflen).
Derudover indeholder den almindelige kartoffel de såkaldte kortkædede kulhydrater, du også finder i sukker, melprodukter, raffineret korn som i forskellige morgenmadsprodukter.
Når du spiser et måltid bestående af kortkædede kulhydrater, sker der en hurtig stigning i blodsukkeret og herefter et hurtigt fald i blodsukkeret. Det er derfor du kan opleve en følelse af træthed og lysten til at spise mere (for meget) og det er også her, hvor du kan opleve trangen til noget sødt (et hurtigt sukkerfix).
De langkædede kulhydrater du finder i de grove grøntsager som kål, græskar og dermed de søde kartofler sikrer derimod en langsom optagelse af kulhydrater. Her vil der ske en langsom stigning i blodsukkeret og et langsomt fald, så du ikke oplever den her træthed eller lyst til noget sødt selv efter et solidt måltid mad.
Superfood – antiinflammatorisk…
At kalde noget en superfood har jeg det personligt lidt stramt med. Simpelthen fordi jeg tænker, at producenten griner hele vejen ned i banken. Derudover oplever jeg, at mange betragter betegnelsen som et slags “carte blanche” til bare at spise løs – og det går jo bare ikke. Alt med måde!
Men antiinflammatorisk, det er den søde kartoffel takket være det store indhold af vitaminer, betacaroten, kalium, folinsyre, magnesium og ikke mindst karotenoider, der virker som et antioxidant.
TIP: Vil du fortsat gerne spise den almindelige kartoffel, men gerne vil undvære den kedelige blodsukkerstigning, kan du koge kartoflerne og vente med at spise dem, til de bliver kolde.
Rigtig god fornøjelse!
