Søde kartoffelfritter med parmesan- og løgpanering

Søde kartoffelfritter med parmesan- og løgpanering
Søde kartoffelfritter med parmesan- og løgpanering

Søde kartoffel fritter

Det er alt for længe siden, at jeg sidst har delt en opskrift på søde kartoffel fritter. De var ellers i lang tid min absolutte snack-favorit, og nu er de tilbage, men i en ny og endnu mere lækker udgave!

Jeg har skåret de søde kartofler ret tyndt i ca 1/2 cm’s tykkelse, fordi selve paneringen fylder ret meget og så vil jeg gerne hjælpe dem til mest mulig sprødhed. Vil du gerne ha en mere blød kerne, så skærer du bare de søde kartofler lidt tykkere. Men husk, at jo tykkere skiver, jo længere tilberedningstid.

Jeg har vendt de søde kartoffelskiver i sammenpisket æg og herefter en blanding af friskrevet parmesan, løg- og hvidløgspulver samt tørret persille og lidt salt og friskkværnet peber. Herefter er de lagt med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir og bagt gyldne i ovnen ved 240 grader. Super nemt og hurtigt, når lysten til noget virkelig lækkert melder sig.

Som dip har jeg brugt en avocado-ailoi, men en lækker guacamole eller anden dip kan sagtens bruges. Har du en dåse Pizza-seasoning eller Aglio Olio Peperoncino fra EpicSpice stående, kan du også røre lidt af krydderiet op med creme fraiche eller græsk yoghurt og bruge den som dip.

Prøv også min opskrift på Sød kartoffel med avocado dip eller hvad med den her både nemme og virkelig lækre Mexicansk risret med sød kartoffel og ostegratinering.

Sprøde og lækre søde kartoffelbåde med parmesan- og løgparnering. Perfekte snacks med aioli eller guacamole. Nem opskrift fra Majspassion.dk

Snack af søde kartofler med parmesan- og løgpanering. Nem og lækker opskrift fra Majspassion.dk

Vil du ha mere mad i dit feed…?

Er du også vild med lækker mad fyldt med smag, og som ikke kræver flere timer i køkkenet? Jamen, så er du havnet det helt rigtige sted!

Min passion er nemlig lige netop at lave dejlig mad til alle. Mad, der er fyldt med farverige grøntsager, skønne krydderier og som ikke kræver en hel dag i køkkenet.

Du kan følge mig på både InstagramPinterest og på Facebook, hvor jeg også deler min madpassion. På den måde, kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Hvis du vælger at lave nogle af mine opskrifter, er du velkommen til at tagge mig på Instagram under #majspassion eller @majspassion. Har du lyst til det, så deler jeg gerne dit madfoto på min Storyline.

Håber du vil blive glad for opskriften på de søde kartoffelfritter med parmesan- og løgpanering. Den kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Store sprøde fritter af sød kartoffel med parmesan- og løgpanering. Perfekte som snack med guacamole.

Søde kartoffel fritter med parmesan og løgpanering

Perfekte som snack eller som tilbehør, når det skal være ekstra lækkert.
Ret Aftensmad, Snack, Tilbehør
Køkken Amerikansk
Keyword fritter, parmesan, pommes frites, sød kartoffel, søde kartoffel fritter, søde kartofler
Antal 2 portioner
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 2 store søde kartofler - skrubbet grundigt rene
  • 2 stk æg
  • 2.5 dl friskrevet parmesan - skal rives fint Her kan du også bruge en færdigrevet parmesan, der ofte er noget finere i strukturen.
  • 1.5 tsk hvidløgspulver
  • 1.5 tsk løgpulver
  • 1.5 tsk tørret persille
  • 1 tsk paprika
  • 1 nip D'espelette chilikrydderi Du kan også bruge cayennepulver
  • Lidt salt og friskkværnet peber

Avocado-aioli

  • 1-2 stk godt modne avocado
  • 2 spsk mayonnaise af god kvalitet
  • 2 fed hvidløg - knust
  • Lidt lime- eller citronsaft til at smage til med
  • Lidt salt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Lidt D'espelette chili til at smage til med Du kan også bruge cayenne

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Skær de søde kartofler i tynde fritter på langs. Det er lettest at skære de søde kartofler i to halvdele på langs og derefter skære dem i lange tynde skiver.
  • Pisk æggene sammen i en dyb tallerken
  • Vend parmesan, persille og krydderier sammen i en anden dyb tallerken
  • Læg bagepapir på en bageplade
  • Vend kartoffelskiverne i de sammenpiskede æg, så begge sider er dækket og vend dem herefter i parmesanblandingen. Læg dem med god afstand over på bagepapiret. Det er VIGTIGT at de har god afstand og IKKE ligger ind over hinanden!
  • Sæt dem ind i den varme ovn og bag dem til de er møre og paneringen er sprød og gylden.
  • Lav imens dippen klar ved at mose avocadoen med en gaffel og herefter blande den med de øvrige ingredienser. Smag den til med lime- eller citronsaft m.m.
  • Tag de gyldne fritter ud af ovnen og server dem mens de er lune sammen med dippen.
    Perfekt som snack, forret eller som lækkert tilbehør
  • Rigtig god fornøjelse!

De lækreste fritter af søde kartoffelbåde med parmesan og løgpulver. Få opskriften hos Majspassion.dk

Søde kartoffelfritter med parmesan- og løgpanering. Nem opskrift fra Majspassion.dk

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.