Søde kartofler i lag

Lækkert tilbehør

Et vildt lækkert tilbehør, jeg har lavet tidligere blot med almindelige kartofler.

Men i takt med, at jeg spiser mindre og mindre stivelse, er opskriften gået lidt i glemmebogen. Indtil forleden, hvor jeg sad og gennemgik sidste års mange blog-indlæg.

Søde kartofler i lag

Vær den første til at vurdere!
Lækre sprøde søde kartofler bagt med smør og parmesan i muffinforme.
Antal: 6 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 stk små aflange søde kartofler
  • 2 spsk smør
  • 1 fed hvidløg – knust
  • 1-2 spsk friskrevet parmesan
  • 1 spsk friske timianblade
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn
  • Vask og tør omhyggeligt de søde kartofler. Bevar så vidt det er muligt skrællen.
  • Skær dem i tynde skiver med en skarp kniv eller på et mandolinjern
  • I en lille gryde smeltes smør sammen med knust hvidløg, parmesan, friske timianblade og friskkværnet peber.
  • Vend kartoffelskiverne i smørblandingen. Sørg for, at alle sider bliver godt coatede.
  • Jeg bruger muffinforme i silikone, der ikke behøver at blive smurt.
  • Fordel kartoffelskiverne i formene. Lad dem gerne gå lidt op over kanterne, da kartoflerne falder lidt sammen under tilberedningen.
  • Stil dem over på en bageplade beklædt med bagepapir og dæk dem med staniol.
  • Stil pladen ind i den varme ovn og bag dem i 30 minutter.
  • Fjern staniolen og bag videre i ca 15 minutter til kartoflerne er helt gennembagte og let sprøde på kanterne. Pas på de ikke bliver brændte!
  • Tag pladen med muffinformene ud af ovnen og lad dem stå et par minutter til du kan håndtere dem uden at brænde fingrene (alt for meget).
  • Løft kartoffeltårnene ud af formene, drys med lidt flagesalt og friske timianblade. Riv gerne lidt parmesan henover og server dem mens de stadig er varme.
    Rigtig god fornøjelse
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Nu skal opskriften frem fra gemmerne, men i en opdateret udgave, hvor de almindelige kartofler er skiftet ud med sød kartoffel.

En sundere version..

Den almindelige kartoffel indeholder en lang række sunde vitaminer og kostfibre. Så har du ikke problemer med at tåle stivelsesholdige fødevarer, er der som sådan ingen sundhedsmæssige begrundelser til, at du skulle udskifte den almindelige kartoffel med en sød kartoffel.

Har du derimod problemer med at tåle stivelsesholdige fødevarer – og det kan der være flere grunde til – så er den søde kartoffel en mulighed for dig.

Jeg får stive og ømme led, når jeg spiser fødevarer med megen stivelse og derudover er jeg genetisk disponeret for diabetes. Også derfor passer jeg på med stivelsen, der får mit blodsukker til at stige ret meget – og det vil jeg gerne undgå.

Vidste du det…? Alm kartofler og søde kartofler er faktisk slet ikke i familie med hinanden. Den alm. kartoffel hører til natlysfamilien sammen med tomater og chili, mens den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er dermed et græskar.

Vild med søde kartofler….så se her:

Sød kartoffel med avocado dip

Tærte med sød kartoffelbund

Sød kartoffel med hvidløg og parmesan

Kålsalat med sød kartoffel og sprøde kikærter

Søde kartoffelfritter med parmesan

Søde kartofler med spændende fyld

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments