Speltsalat med ristede gulerødder | Salat No. 5

 

En virkelig skøn og lækker salat, der serveres lun…..

Jeg er vild med salat og denne her hives frem, når der skal en lun een af slagsen på middagsbordet. Den er super lækker, ser smuk og indbydende ud, mætter godt takket være perlespelten og så er den hurtig lavet – så hvad mere kan man egentlig ønske sig…?

Kan du komme i nærheden af friske, spæde gulerødder med top på, så er det lige der, du skal hive denne opskrift frem.

Vi spiser ofte salaten her som et vegetarisk hovedmåltid, men den smager også skønt sammen med et stykke kød.

Det bruger jeg:

  • 2 dl forkogt perlespelt 
  • 8 tynde gulerødder 
  • 1 rødløg – finthakket
  • 1 håndfuld spinat
  • Lidt olivenolie og smør
  • Lidt hvidvinseddike 
  • Finthakket bredbladet persille – plus ekstra til pynt 
  • lidt flydende honning
  • 1 håndfuld hasselnøddekerner
  • lidt limeskal- og saft (brug altid øko-lime der ikke er overfladebehandlede)
  • Pynt: Rød surkløver og bredbladet persille

Sådan gør du:

  • Skrub gulerødderne 
  • Kog perlespelten 10-12 minutter. Sørg for, at de ikke koger ud – de må gerne bevare lidt bid.
  • Giv de fine gulerødder et opkog i 5-6 minutter, hæld vandet fra.
  • Hæld vandet fra perlespelten og kom spinaten i – lad den falde sammen
  • Lav en lille marinade af olivenolie, hvidvinseddike, flydende honning, lidt limesaft og revet limeskal, salt og friskkværnet – smag den til. Vil du have den lidt mere spicy, smager den godt med lidt chiliflager i. Vend marinaden i den lune perlespelt.
  • Tilsæt også finthakket rødløg og finthakket bredbladet persille
  • Smelt lidt smør på panden og rist de forkogte gulerødder, så de bliver fint brune og møre
  • Rist også nøddekernerne et par minutter
  • Anret gulerødderne og hasselnødderne oven på perlespelten og pynt med bredbladet persille og rød surkløver

Velbekomme 🧡

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments