Spicy gulerodssuppe med sød kartoffel

Der er ikke noget bedre end en skål varm, spicy suppe i den kolde tid.

Denne suppe er lavet på gulerødder, sød kartoffel og masser af den supersunde gurkemeje, der giver suppen den skønneste dybgule farve. Top den med ristede græskarkerner, limeskal, sprøde krydrede kikærter og lidt kokosmælk.

Det skal du bruge:

  • 200 gram gulerødder
  • 125 gram sød kartoffel
  • 1 alm løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor spsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1/2 tsk stødt koriander
  • evt lidt cayennepeber
  • 4 dl grøntsagsbouillon (jeg bruger Herbamare)
  • 1 dåse kokosmælk (hold lidt tilbage til topping)
  • 1/2 økologisk lime (revet skræl og saften)
  • Flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt kokosolie til stegning

Topping:

  • Sprøde kikærter 
  • Ristede græskarkerner (kom lidt olie på en pande og rist græskarkernerne – drys med flagesalt)
  • Revet skal fra den 1/2 økologiske lime
  • Lidt kokosmælk

Sådan gør du:

Lav evt. de sprøde kikærter inden eller samtidig med at suppen koger, så de er klar samtidig med suppen.

  1. Skræl den søde kartoffel og skær den i grove tern
  2. Vask og skær gulerødderne i grove tern
  3. Smelt lidt kokosolie i en gryde
  4. Tilsæt gulerødder, sød kartoffel og løg
  5. Svits til løgene er klare
  6. Tilsæt krydderier, ingefær og hvidløg og svits det hele med et par minutter
  7. Tilsæt grøntsagsbouillon (herbamare eller bouillon opløst i vand)
  8. Bring i kog og lad det småsimre indtil grøntsagerne er møre
  9. Tag gryden af varmen og blend suppen med stavblender til en ensartet konsistens
  10. Tilsæt kokosmælk og kog suppen op igen et par minutter
  11. Smag til med limesaft, salt og peber
  12. Ønskes suppen mere hot, tilsæt yderligere cayennepeber
  13. Server i rustikke skåle toppet med lidt kokosmælk, sprøde kikærter, reven skal fra økolimen og evt lidt ristede græskarkerner.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments