Stegte blomkålsris

sundt og lækkert tilbehør

Så nemt og hurtigt, at det nærmest ikke er en egentlig opskrift. Men da jeg ind imellem alligevel bliver spurgt om, hvordan jeg tilbereder mine blomkålsris kommer der en lynhurtig opskrift her.

Den nedenstående version er min hverdags-version af blomkålsris, men ind imellem gør jeg lidt ekstra ud af dem og laver noget, der med en tilsnigelse nærmest bliver en risottoagtig version. Jeg kalder den blomkålsris med et twist. Den kan du måske prøve en dag, hvor det skal være ekstra lækkert.

Stegte blomkålsris

Vær den første til at vurdere!
Antal: 2 portioner

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 350 gram blomkålsris (svarer til 1 pose fra frost) (Bruger du frosne blomkålsris behøver du ikke tø dem op forinden.)
  • 2 spsk olie – raps eller oliven
  • 2 fed hvidløg – knust
  • Lidt friske krydderurter f.eks. timian, rosmarin eller bredbladet persille – fintsnittet
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber

Instruktioner

  • Bruger du frosne blomkålsris gir du dem et opkog på 2 minutter, dræner vandet fra og lader dem dryppe af inden de kommes på panden.
    Bruger du friske blomkålsris overhældes den fintrevne blomkål med kogende vand og lader dem trække et par minutter inden du dræner vandet fra.
  • Varm olien op på panden og sauter de knuste hvidløg. De skal ikke tage farve.
  • Tilføj de godt afdryppede blomkålsris og rist dem igennem nogle minutter under omrøring, så de ikke brænder på.
  • Vend de fintsnittede krydderurter i og smag til med flagesalt og friskkværnet peber.
    TIP: Spiser du lchf/keto eller skal det bare være lidt ekstra lækkert, kan du rive frisk parmesan henover. Det smager rigtig lækkert!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Forslag til retter med blomkålsris…

Mørbradgryde med blomkålsris

Blomkålspizza med blå ost, pære og parmaskinke

Kylling og blomkålsris i spicy tomatsauce og ostegratinering – lchf/keto

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments