Thai salat med flanksteak

Lækker måltidssalat med oksekød

Saftigt og mørt oksekød, fuldkornsnudler og sprøde grøntsager. Lyder det ikke bare lækkert…?

På bare 30 minutter, er der et sundt og virkelig lækkert måltid klar. Det må da siges at være hurtigt!

Thai salat med flanksteak (flankesteg)

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker thai salat med marineret flanksteak
Antal: 2 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 stk flanksteak af god kvalitet (Har du travlt, kan du købe en der allerede er marineret)

Til marinaden:

  • 2-3 spsk olivenolie (kan skiftes ud med sesamolie)
  • 2 fed knust hvidløg
  • Lidt friskrevet ingefær (kan udelades)
  • 1 spsk soyasauce
  • ½ stk lime – saften heraf

Til salaten:

  • 2 håndfulde friske spinatblade (fjern den grove del af stilken) og groftsnittede
  • 1 stk rødløg – halveret og skåret i tynde både
  • 1 stk gulerod skåret i tynde flager (jeg bruger en kartoffelskræller)
  • 1 håndfuld friske ærteskud (kan skiftes ud med friske bønnespirer)
  • ½ stk agurk skåret i skiver
  • ½ håndfuld frisk mynte – groftsnittet
  • ½ stk rød chili – skåret i tynde skiver
  • ½ håndfuld bredbladet persille
  • ½ håndfuld peanuts – grofthakkede (Tip: Har du god tid, smager de ekstra godt hvis du rister dem på panden og lader dem køle af inden de hakkes groft.)
  • 125 gram Fuldkornsnudler (tørvægt)

Instruktioner

  • Rør ingredienserne til marinaden sammen. Læg flanksteaken ned i en plasticpose og hæld marinaden ned i posen til kødet. Masser marinaden godt ind i kødet og lad det hvilke på køl MINDST 2 timer og meget gerne længere tid.
  • Start med at sætte vand over til fuldkornsnudlerne og kog dem efter anvisning på pakken. Hæld herefter vanden fra og lad dem dryppe godt af.
  • Rist kødet godt af på en tør pande ved høj varme. Når der er kommet god stegeskorpe sænkes varmen og den steges videre i ca 3 minutter på hver side (hvis du ønsker den rød inden i). Lad stegen hvile inden du skærer den i skiver.
  • Salaten samles således:
  • I bunden af fadet lægges et lag friske spinatblade, henover fordeles de lune fuldkornsnudler og så resten af grøntsagerne.
  • Slut af med at fordele det varme kød ovenpå (jeg holder gerne halvdelen tilbage, så det holder sig lunt), drys med chili, bredbladet persille og grofthakkede peanuts – og server straks.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Thai salat kan laves på mange måder. Hos os bruger vi gerne flanksteak, fordi det er så nemt at marinere. Du kan naturligvis sagtens bytte oksekødet ud med f.eks. kylling, hvis du foretrækker det.

Jeg fortrækker at marinere mit kød selv. Det er nemt og fordelen er, at jeg på den måde styrer 100% hvad der kommes i marinaden.

Ulempen er, at kødet gerne skal ligge i marinaden mindst et par timer og gerne længere. Har du ikke tid eller lyst til at marinere dit kød selv, kan flankesteak heldigvis købes færdigmarinerede. Så blir det ikke meget lettere.

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments