Thaimad med kylling og grønt

Nem og dejlig opskrift til alle, der elsker thaimad. Og så er den hurtig og dermed helt perfekt som hverdagsmad, for du kan have maden på bordet på bare 25 minutter.

Thaimad med kylling og grønt

Vær den første til at vurdere!
Nemt og hurtig thaimad med saftig kylling og stegte grøntsager i cremet lækker kokossauce.
Server med løse ris, lidt frisk lime og et grønt drys.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

Ris som tilbehør:

  • 300 gram Jasmin- eller basmatiris
  • 6 dl vand
  • 1 tsk salt

Kylling, grønt og kokossauce:

  • 600 gram kyllingefilet eller bryst skåret i strimler
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 stk gulerødder snittet i lange tynde strimler
  • 2 stk rød snackpeber skåret i tynde lange strimler
  • 1 stk frisk citrongræs – bankes flad og bruges hel
  • 2-3 stk knuste hvidløgsfed
  • 1 lille glas karrypaste
  • 1 dåse fuldfed kokosmælk – 400 ml
  • Lidt chiliflager fx D'espelette
  • Lidt Limesaft
  • Lidt salt og friskkværnet peber

Tilbehør/drys:

  • 1 stk frisk lime skåret i både
  • 2 spsk bredbladet persille eller koriander – fintsnittet
  • Lidt ekstra chili
  • Lidt hvide sesamfrø
  • 1 lille frisk mango skåret i tern

Instruktioner

  • Start med at sætte risene over, så alt er klart på samme tid.
    Skyl risene grundigt i koldt vand indtil vandet er klart. Kog dem herefter efter anvisning på pakningen.
  • I en pande med høje kanter eller stegegryde varmes lidt olivenolie op og kyllingestrimlerne steges godt igennem til de er gennemstegte. Krydr med salt og friskkværnet peber.
    Kylling er gennemstegt, når de er hvide inden i, når en enkelt strimmel skæres over.
    Læg de færdige kyllingestrimler over på en tallerken. Panden skal IKKE vaskes af inden du laver saucen.
  • Tilføj en smule ekstra olivenolie og steg strimler af gulerødder og rød snackpeber i 3-4 minutter og tilsæt så den knuste citrongræs (knus den ikke mere end du kan samle stumperne op igen inden servering), halvdelen af karrypaste* og de knuste hvidløgsfed.
    *Karrypaste har meget varierende styke alt efter hvilket brand, du bruger. Jeg anbefaler derfor, at du prøver dig frem, så retten ikke blir for stærk. Pas også på, hvis der er mindre børn, der skal spise med.
    Lad det hele sautere 2 minutter.
  • Tilføj nu kokosmælken og lad saucen koge godt igennem til den begynder at tykne en smule. Smag saucen til og juster evt med ekstra karrypaste, salt, friskkværnet peber og lidt limesaft.
    Løft det knuste citrongræs ud af panden. Det har givet dejlig smag til saucen, men skal ikke spises.
  • Læg de færdigstegte kyllingestrimler ned i saucen og varm dem godt igennem.
    Drys med frisk mango, fintsnittet bredbladet persille (eller koriander), lidt ekstra chiliflager, hvide sesamfrø og friske limebåde.
    Server med de kogte løse ris.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Saucen er lavet på kokosmælk, der gir en dejlig cremet konsistens og en let sødlig smag, der komplimenterer den lidt stærke karrypaste rigtig godt. Er du bekymret for, om maden blir for stærk, så er det nemt at smage saucen til løbende. Så du starter bare med halvdelen af den anbefalede karrypaste (der forøvrigt kan variere meget i styrke alt efter brand) og tilsætter så bare ekstra, hvis saucen nu alligevel gerne må få lidt mere styrke.

Jeg serverer enten basmati- eller jasminris til, men foretrækker du vilde ris eller naturris, så går du bare med dem. Og så det evige spørgsmål om koriander. Jeg HADER smagen af koriander og det gør resten af familien også. Derfor bruger jeg altid bredbladet persille som drys – også selvom det måske ville være mere korrekt med koriander, når det nu er en thaiinspireret opskrift. Er du vild med smagen af koriander, så skifter du bare den bredbladede persille ud med koriander. Det er udelukkende et spørgsmål om smag og behag – og den er jo som vi alle ved, meget forskellig.

Er du også vild med thaiinspireret mad….?

Jeg er vild med thaimad, men spiser det alt for sjældent. Måske fordi jeg i en årrække gik langt uden om bl.a. ris og nudler. Den kvababbelse er jeg heldigvis kommet over, så nu kan jeg endelig være med på thaimaden.

Men der er da heldigvis en del opskrifter på thaimad herinde. Du finder dem ved at skrive thai i søgefeltet og så får du nogle af mine mest populære opskrifter som direkte links herunder:

Thaisuppe – opskrift med kokosmælk og kylling

Thai salat med flanksteak

Red Thai Curry – vegetarisk thaimad

Thai-fiskefad med torskeloins, kokos og masser af grønt

Thai suppe med kål og kylling

Kødboller i thai-sauce

Thai-salat med ingefær-limedressing

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments