Thaisuppe – opskrift med kokosmælk og kylling

Thaisuppe…

Nem og lækker suppe, der gir den indre varme her i de kolde vintermåneder. Den er fyldt med grøntsager, saftig kylling og cremet kokosmælk – og så er der smæk på smagen uden at være for stærk.

Suppen er genial som “tøm-grøntsagsskuffen-suppe” og du kan fint bruge de grøntsager, der måske ikke længere strutter af friskhed og som er lidt for trætte til at komme i salatskålen.

I dag havde jeg f.eks. gulerødder, forårsløg, svampe, peberfrugter, ingefær, hvidløg og lime liggende i grøntsagsskuffen. De blev snittet i tynde stave, hvilket forkorter tilberedningstiden.

Suppen kan sagtens laves vegetarisk eller du kan tilsætte kæmperejer eller lys fisk, hvis du foretrækker det. I dag valgte jeg at tilsætte et kyllingebryst, der var tilovers fra gårdsdagens madlavning.

Kulhydrattilskud kan du undlade, hvis du spiser low carb, men ellers er det oplagt at servere ris eller nudler til. Jeg gik med nudlerne, der blot blev overhældt med kogende vand og herefter drænet og tilsat den færdige thaisuppe.

Vil du se mere…?

Kunne du li’ opskriften på Thaisuppe med kylling, vil du sikkert også blive glad for mine andre opskrifter på supper.

Herunder kommer nogle direkte links til dig:

Ærtesuppe – vegetarisk eller med sprød parmaskinke

Bagt tomatsuppe – fantastisk suppe med masser af smag

Curry suppe med kyllinge kødboller

Kokossuppe med sød kartoffel, kål og linser

Spicy gulerodssuppe med sød kartoffel

Butternut suppe

Hokkaidosuppe

Jordskoksuppe – blød og cremet med sprøde chips

Karrysuppe med kylling/ LCHF

og flere endnu – skriv SUPPE i søgefeltet og bliv inspireret.

Laver du mine opskrifter og deler dem på Instagram blir jeg glad, hvis du gir Majspassion et #

Opskriften på Thaisuppe med kylling kommer lige her nedenfor.

Rigtig god fornøjelse!

Thaisuppe

Dejlig thaisuppe med masser af grøntsager, saftig kylling og cremet kokosmælk. Der er smæk på smagen uden at den er for stærk.
Ret Aftensmad, hovedmåltid, Suppe
Køkken Thai
Keyword kokosmælk, suppe, thaisuppe
Antal 2 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 stk ca 250 gram kyllingebryst - skåret i tynde strimler
  • 1 spsk olivenolie til at stege i
  • 1 stor tsk karrypasta - vil du gerne have suppen ekstra stærk, kan du sagtens tilsætte mere
  • 1 ds kokosmælk (fuldfed) 400 ml
  • 1 tsk grøntsagsbouillon
  • 4 dl vand
  • 2 stk rød peber skåret i strimler
  • 4 stk gulerødder skåret i tynde strimler
  • 1 lille bakke champignoner eller bøgehatte
  • 1 bundt forårsløg skåret på skrå i mindre stykker (hold lidt af den grønne del tilbage og brug den som drys på den færdige suppe)
  • 2 fed hvidløg - fintsnittede
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med
  • Evt 1 spsk friskrevet ingefær

Tilbehør:

  • Nudler eller ris er oplagte at servere sammen med thaisuppen.
  • 1 stk lime skåret i både

Sådan gør du

  • Varm lidt olivenolie op i en gryde og steg kyllingestrimlerne et par minutter.
  • Tilføj herefter karrypastaen og lad den stege med et par minutter.
  • Tilsæt nu de øvrige grøntsager og lad det hele stege godt igennem nogle minutter inden du tilsætter kokosmælk, vand og grøntsagsbouillon.
  • Bring suppen i kog og lad den stå og småkoge nogle minutter indtil grøntsagerne er møre.
  • Smag til med flagesalt og friskkværnet peber. Juster evt med ekstra karrypasta og lidt limesaft.
  • Server med ris eller nudler, og limebåde og drys med den grønne del af forårsløg.
  • Rigtig god fornøjelse!
    Husk du kan følge Majspassion på Instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret med alt det nye herinde på bloggen.

Vi elsker cookies🍪De hjælper os med at huske, hvilke sider du har kigget på, så vi kan optimere din brugeroplevelse. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.