Tomater – DIY sådan dyrker du tomater på terrassen
Dyrk dine egne tomater på terrassen
“Så, nu kan du også dyrke dine egne tomater på terrassen”, sagde min søde far. Han var blev en “smule” træt af at høre om mit tilbagevendende plageri om et drivhus. Og ja, han har jo ret. Jeg har i de snart 25 år min mand og jeg har boet på adressen her, hvert eneste forår plaget alt og alle om, at de da måtte kunne indse, at vi ikke kan leve uden et drivhus. Men suk, ingen i resten af familien kan se ideen – og hvem skal så lige gøre det rent…?
Ja, jeg KUNNE jo i princippet bare bestille det drivhus og så leve med drengenes drillerier, når jeg selv går igang med at samle det og først efter flere dages kamp, MÅSKE finder samlevejledningen frem. Ahh det går nok ikke. Men så kom min søde gamle far mig til undsætning. I hvertfald så meget til undsætning, at jeg nu kan dyrke mine egne tomater på terrassen.
Køn, det er den altså ikke – potten – det indrømmer jeg straks. Men den er gennemprøvet af både min far og hans naboer. De vælter sig hver sommer i tomater, så enhver gartner kun kan blive misundelig. Og nu har min far så bygget en tomatpotte til mig også. Min blir senere sænket ned i en kurv af pileflet og har du en stor terracotta krukke, vil det se virkelig smukt og lækkert ud.
Jeg synes den er genial, for den fungerer som en slags selvvandingspotte. Tomatplanter tåler bare ikke udtørring og det er nok her, mit problem med at dyrke mine egne tomater ligger. Jeg glemmer altså lige at vande…..
Når du vælger din tomatplante, er der lige nogle ting, du skal være opmærksom på:
- Vælg altid en plante, der er egnet til friland
- Skal du kun ha en plante, så vælg en der er selvbestøvende – den skal blot rystes let, så er bestøvningen klaret
- Vælg også gerne en, hvor du ikke behøver fjerne sideskud osv
- Planter du på friland, så VENT TIL EFTER 15. MAJ så du er helt sikker på at der ikke kommer nattefrost.
Jeg fik anbefalet sorten Tiny Tim, der er en såkaldt busktomat. Den fåes både som frø og små plante, men den er åbenbart ikke helt almindelig. Jeg måtte godt nok på jagt i flere planteskoler og ditto butikker inden det lykkedes min far at finde en. Og hvor fandt han den….? Ja af alle steder – i Silvan!
Herunder gir jeg dig “opskriften” på min fars tomatpotte og i takt med at sæsonen skrider frem, skal jeg nok dele fotos af de (forhåbentlig) mange tomater. Uhhh hvor jeg GLÆDER mig!






Ja, så er det jo egentlig kun tilbage og vente på at der kommer små blomster. Når de kommer skal du blot ryste planten let, så klarer den selv bestøvningen – og snart, snart, snart kommer der de fineste tomater!
Rigtig god fornøjelse – og savner du opskrifter med skønne tomater, så skulle du prøve Pasta carbonara med kylling, bagte tomater og burrata, Bruschettas med bagte tomater og burrata eller hvad med den her: Tomatgalette (fransk tærte) med ostecreme