Tomatgalette med ricottacreme – nem fransk tomattærte

Tomatgalette…

I dag havde jeg nogle dejlige tomater, der trængte til at blive brugt. Ikke bare til hvad som helst, men til noget, der virkelig er lækkert – en tomatgalette!

Tomatgalette med ricottacreme

Vær den første til at vurdere!
Nem og lækker fransk tærte – en galette med sprød butterdej og lækker ricottacreme
Antal: 1 stang

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 1 stk butterdejsbund – jeg bruger en færdig en af slagsen, men ellers skal du bruge 275 gram butterdej.
  • 1 stk æg – piskes sammen til pensling
  • 1 spsk sort sesamfrø
  • 250 gram Ricotta
  • 1 håndfuld feta eller Puckost smuldret i små stykker
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 2 spsk friske krydderurter f.eks. timian eller oregano – fintsnittet

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 200 grader alm ovn
  • Læg den færdige butterdej over på en bageplade beklædt med bagepapir
    Prik bunden med en gaffel, men lad de yderste 2 cm være hele vejen rundt.
    Dem pensler du med det sammenpiskede æg og laver en lille fold hele vejen rundt (smid ikke resterne af det sammenpiskede æg ud, det skal bruges senere).
    Sæt bunden i i den varme ovn og lad den forbage i 10 minutter til den er let gylden og fast.
    Selvom du har prikken den med en gaffel, kan den godt puffe lidt op alligevel. Det betyder ingenting. Du trykker den blot en smule efter bagning, så er den fin igen.
  • Rør ricotta med feta og smag cremen til med flagesalt, friskkværnet peber og friske krydderurter.
  • Tag den forbagte bund ud af ovnen og smør den forsigtigt med cremen, hvorefter du fordeler de skiveskårede tomater ud på bunden.
    Pensl igen kanterne med resterne af det sammenpiskede æg og drys straks med sorte sesamfrø – kan udelades, men pynter så fint.
  • Dryp med en smule god olivenolie, flagesalt og friskkværnet peber og sæt galetten ind i ovnen igen i ca 20 minutter eller indtil tomaterne er bagte.
  • Tag den færdige galette ud af ovnen og drys gerne med lidt ekstra friske krydderurter. Lad den hvile 10 minutter inden du serverer den.
  • Lækkert tilbehør er som altid en god blandet salat og lidt godt brød.
    Leder du efter et lækker brød, finder du flere opskrifter inde på bloggen under fanen med brød og kager.
  • Husk du kan følge mig på Instagram og på den måde altid holde dig opdateret på alt det nye, der sker herinde på bloggen.
  • Rigtig god fornøjelse!
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Jeg har tidligere delt opskrifter på tomatgalette herinde – bl.a. en med den cremede lækre burrata. Den kan også anbefales.

Galette er egentlig bare en tærte, en fransk en af slagsen. Jeg bruger stort set altid en færdig butterdej, både fordi det smager skønt med den let “puffede” dej – og så er en færdig butterdej bare super nemt. Men altså, du kan naturligvis også sagtens bruge en tærtedej hvis du foretrækker det. 

Vild du se mere….?

Vild med tærte og galette, så vil du helt sikkert blive glad for mine andre opskrifter – herunder kommer nogle direkte links:

Tomatgalette med butterdej – nem og lækker tærte

Tomatgalette (fransk tærte) med ostecreme

Tærte med grønne asparges og kartofler

Løgtærte med feta og sorte oliven

Tærte med sød kartoffelbund

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments