Vegetarisk chili con carne

Vegetarisk chili con carne…

Her får du en opskrift på en vegetarisk udgave af den populære chili con carne. Jeg bruger den ofte i wraps, som fyld i bagte græskar eller i min frokostbowl.

I opskriften indgår græskar, men laver du opskriften uden for sæson, kan den udelades.

Du skal bruge følgende:

  • 1 middelstor butternut squash (eller hokkaido)
  • 350 gram færdigkogte sorte ris (eller alm ris)
  • 1 dåse sorte bønner (drænet og skyllet)
  • 2.5 dl salsa
  • 1 dl finthakket rød peber
  • 1 stort finthakket løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stykke cheddarost (rives)
  • 1 lille dåse majs (drænet)
  • Lidt olivenolie til stegning
  • Hakket bredbladet persille eller koriander
  • Krydderier: Spidskommen, chiliflager, røget paprika, flagesalt, friskkværnet peber

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Del butternut eller hokkiadoen i to lige dele og skrab kernerne ud.
  3. Dryp med lidt olie og placer dem med snitfladerne opad på en bageplade med bagepapir
  4. Sæt dem i ovnen i ca 50 minutter. Test med en gaffel om de er helt møre ellers giv dem lidt mere.
  5. Imens gøres fyldet klar.
  6. Kog risene. Jeg bruger altid sorte ris, men har du ikke dem, så kan du bare anvende de ris du har.
  7. Sauter løg, hvidløg og rød peber i lidt olie til de er bløde.
  8. Tilsæt de kogte ris, de sorte bønner, salsaen, majsene, persille (eller koriander) og den revne cheddarost.
  9. Tilsæt krydderierne.
  10. Bland det hele godt og stil det til side.
  11. Skrab det møre hokkiado eller butternut kød ud.
  12. Tilsæt butternut-kødet til fyldet og bland det godt sammen.
  13. Smag fyldet til og juster gerne med ekstra krydderier.

Server med creme fraiche og guacamole og skønne fladbrød lavet af sød kartoffel.

Jeg laver min guacamole ved at blende avocado med lidt creme fraiche, limesaft, hvidløg, flagesalt og peber.

TIP: Har du fyld til overs smager det skønt i en frokostbowl eller en wrap lavet af fladbrød med sød kartoffel eller spinatvafler.

Rigtig god fornøjelse!

Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments