Watermelon/strawberry mule alkoholfri

Den perfekte sommerdrink…..

Kender du strawberry mule…? Den er super læskende og helt perfekt på en varm sommerdag. Denne her er lavet med et twist, hvor der er tilsat lige dele jordbær og vandmelon. Det er godt – altså RIGTIG godt!

Alkohol behøves slet ikke….

Glem alt om alkohol i den her, for det er slet ikke nødvendigt. Derfor bruger jeg en alkoholfri Ginger Beer og ingen behøver tælle drinks, hvis bilen skal med hjem bagefter.

Måske uden sukker…?

Når vi nu alligevel er ude i en alternativ strawberry mule, hvorfor så ikke gå all-in på en sukkerfri version…? Så kan alle vi, der gerne vil holde igen eller helt undgå sukker, også kan være med.

Så derfor, vil du (lige som jeg) gerne holde igen med sukker/honning, kan du uden problemer søde din drink med både Sukrin Gold, kokosblomstsukker eller et kunstigt sødemiddel.

Vælger du Sukrin Gold, har den desværre (lige som alle andre Sukrin produkter) en lidt kold eftersmag som kan afhjælpes ved at tilsætte en lille smule kokosblomstsukker. Kokosblomstsukker købes ofte de samme steder som Sukrin Gold og det søder meget kraftigt, samtidig med at det ikke påvirker dit blodsukker på samme måde som traditionelt sukker.

Og så lige lidt om frosne jordbær…

Der skal frosne jordbær – eller i det mindste halvfrosne jordbær i denne drink. Jordbærsæsonen er faktisk allerede så småt ved at være slut og det er derfor fristende at skyde genvej og bare bruge de frosne jordbær fra frysedisken. Det kan være en rigtig dårlig ide, fordi du kan risikere roskildesyge og det der er værre, når du ikke varmer de købte frosne bær op til kogepunktet.

Køb helst friske bær, put dem i en frysepose og læg dem i fryseren indtil de er halvtfrosne. Så er de klar. Og står du og skal lave drinks lige her og nu, så lav dem bare på de friske bær og put et par ekstra isterninger i blenderen. Hellere det end ondt i maven bagefter.

Opskriften kommer nedenfor – rigtig god fornøjelse!

Watermelon/strawberry mule uden alkohol (og opskrift på hvodan du laver den uden sukker)

Skøn sommerdrink lavet på friske jordbær og vandmelon - sød og læskende med alkoholfri ginger beer. Jeg gir dig to opskrifter, så du også kan lave din mule uden sukker.
Ret coctails, Dessert, Drinks
Keyword alkoholfri, Ginger beer, jordbær, mule, sommer drinks, strawberry, sukkerfri, vandmelon, watermelon
Antal 4 glas
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Du skal bruge en blender.

Ingredienser

  • 150 gram friske jordbær, der gerne skal fryses et par timer forinden.
  • 150 gram vandmelon uden kerner
  • 2-3 dl isterninger
  • 6-8 spsk akaciehonning eller LIDT Sukrin Gold og evt lidt kokosblomstsukker eller dit foretrukne sødemiddel
  • 1 dåse alkoholfri ginger beer eller danskvand, hvis du ikke spiser sukker
  • Lidt friske mynteblade, jordbær og 4 skiver vandmelon til pynt

Sådan gør du

  • Sådan gør du:
  • Med honning:
  • Blend de halvfrosne jordbær, vandmelon, isterninger, akaciehonning og limesaft indtil det får en slushice lignende konsistens.
    Smag til og juster evt med ekstra limesaft og honning, hvis det er nødvendigt.
  • Hæld over på glas og top med Ginger Beer
  • Pynt med jordbær skåret i kvarte og friske mynteblade nede i glasset og en skive vandmelon på kanten.
  • UDEN SUKKER:
    Blend vandmelon, de halvfrosne jordbær, limesaft, isterninger og Sukrin gold med en smule kokosblomstsukker eller dit foretrukne sødemiddel indtil det får en slushice lignende konsistens.
    Hæld op i glas og top med Ginger Beer eller danskvand og pynt med jordbær skåret i kvarte og friske mynteblade.
    OBS: Jeg har ikke kunnet finde sukkerfri Ginger Beer. Vil du helt undgå sukker, kan du erstatte den med danskvand og søde vandmelon/jordbær-blandingen lidt ekstra.
  • Server straks - og nyd den.