Go Back

Kartoffelsalat med ærter, grønne asparges og sennepsdressing

Nem og lækker kartoffelsalat med friskbælgede ærter og grønne asparges
Ret Aftensmad, frokost, Grill-tilbehør, Tilbehør
Køkken vegetarisk
Keyword ærter, grønne asparges, kartoffelsalat
Antal 8 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 kg kogte kolde kartofler skåret i skiver
  • 1 bundt grønne asparges
  • 150 gram friskbælgede ærter
  • 50 gram saltede mandler
  • Lidt friske krydderurter til pynt
  • 1 håndfuld friske salatblade - feldsalat, spinat eller som her, hvor jeg har brugt rød krølsalat lige fra køkkenhaven.

Dressing:

  • 1 dl god mayonnaise
  • 2 spsk grov sennep
  • 1 spsk honning - jeg har brugt min honning tilsat citron og rosmarin (se opskrift i et tidligere opslag)
  • 1-2 spsk frisk citronsaft
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Sådan gør du

  • Det er en rigtig god ide at koge kartoflerne dagen i forvejen. De skal koges i godt saltet vand og kun så de lige netop er møre. Hæld straks vandet fra.
  • Skær de kogte kolde kartofler i skiver og læg dem over i en stor skål
  • Bræk de nederste ender af de grønne asparges og skær dem i mindre stykker.
    Læg dem ned i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 4-5 minutter alt efter tykkelse. Hæld vandet fra og skyld dem i iskoldt vand. De skal stadig have bid.
    Dryp dem godt af og læg halvdelen over i skålen til kartoflerne. Resten skal bruges til pynt.
  • Bælg ærterne og læg halvdelen over til kartoflerne. Resten bruges til pynt.
  • Rør dressingen sammen og hæld halvdelen af dressingen over kartoflerne. Vend godt rundt.
    Pynt kartoffelsalaten med de resterende grønne asparges, ærter, friske krydderurter og grofthakkede salte mandler.
  • Server resten af dressingen i en lille skål ved siden af kartoffelsalaten.Så kan i selv tilføje ekstra dressing efter behov.
  • Rigtig god fornøjelse!
  • Husk du kan følge mig på INSTAGRAM og på den måde altid holde dig opdateret på, når der kommer nye opskrifter ind på bloggen.