Go Back

Bagte peberfrugter med lam, risoni og feta

Lækre agte peberfrugter med græskinspireret fyld af lam, risoni og feta
Ret Aftensmad, Hovedret, ovnretter
Køkken Græsk
Keyword bagte peberfrugter, feta, lammekød, peberfrugter, risoni
Antal 6 stk
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 6-8 stk peberfrugter
  • Lidt olivenolie
  • 6 fed hvidløg - knuste
  • 2 stk bananskalotteløg eller 1 alm guæt løg - fintsnittet
  • 400 gram flåede, hakkede tomater
  • 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet
  • Lidt friske mynteblade - fintsnittede
  • 250 gram hakket lammekød Du kan erstatte lam med oksekød, kylling eller en vegetarisk plantefars.
  • 200 gram risoni koges efter anvisning på pakken
  • 200 gram feta skåret i tern
  • Lidt flagesalt, friskkværnet peber og evt "Lamb Rub" fra EpicSpice Alternativt kan du bruge et all-round krydderi og lidt chiliflager

Tilbehør:

  • Ekstra bredbladet persille og mynteblade som drys på den færdige ret
  • 1 portion grov tzatziki som tilbehør
  • 1 stk lime skåret i både
  • Lidt friske tomater skåret i halve eller en enkel blandet salat

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
    Halver peberfrugterne på langs og fjern kerner og de hvide hinder. Pensl med lidt olivenolie evt rørt med lidt knust hvidløg.
    Læg peberfrugterne over på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 20 minutter.
    Klargør imens fyldet.
  • Kog risoni-pastaen som anvist på pakningen. Når der mangler 2-3 minutter af kogetiden, hældes vandet fra (gem noget af kogevandet til saucen).
  • Varm olivenolie op i en stor pande eller gryde og læg det hakkede lammekød ned i den varme olie. Lad det stege godt igennem inden du tilsætter løgene. Lad det stege ved middel varme til løgene karamelliserer. Herefter tilsættes de knusre hvidløg og derefter de hakkede, flåede tomater.
  • Krydr saucen med flagesalt, friskkværnet peber og de øvrige krydderier.
    Hæld ca 2 dl af vandet fra de kogte pastaer i saucen, og lad den koge godt igennem.
  • Vend de godt drænede risoni i saucen sammen med fintsnittet bredbladet persille, mynte og feta-tern.
    Smag blandingen til en sidste gang og efter behov gerne ekstra salt og krydderier.
  • Tag de forbagte peberfrugter ud af ovnen. Ligger der væde i bunden af dem, hældes det ud.
    Herefter fyldes de og sættes tilbage i den varme ovn 5 minutter.
    Tag dem ud og drys med lidt ekstra fintsnittet bredbladet persille og mynte. Server med grov tzatziki og eventuet en enkel salat og limebåde.
  • Rigtig god fornøjelse!