Go Back

Quesadillas med kylling

Sprøde quesadillas med varm smeltet ost, pulled chicken eller kyllingefilet og spicy salsa
Ret frokost, Hovedret, lchf/keto
Keyword quesadillas, mexicansk, tortillas, kylling, pulled chicken
Antal 6 stk.
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 6 stk store tortillas (2 tortillas pr person) Vælg evt dem med det laveste kulhydratindhold
  • 300 gram fintrevet rød cheddar Køb gerne en ost i hel form og riv den selv
  • 600-700 gram færdiglavet pulled chicken eller stegte kyllinge inderfilet skåret i tynde skiver
  • 3 stk alm tomater - godt modne skåret i små stykker
  • 1 stk rødløg - fintsnittet
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1/2 tsk flagesalt
  • Lidt friskkværnet peber
  • 1 håndfuld stor håndfuld fintsnittet basilikum (frisk)
  • Lidt saft af 1/2 citron
  • 2 spsk olivenolie

Sådan gør du

  • Start med at lave salsaen:
  • Finthakkede tomater, knust hvidløg, fintsnittet rødløg, fintsnittede basilikumsblade, flagesalt, citronsaft, olie og friskkværnet peber vendes sammen - lade den trække lidt, hvorved der trækker vand/saft ud af tomaterne. Tryk med en gaffel på salsaen og hæld alt overskyende væde fra. Smag den tilSå er salsaen klar.
  • Har du ikke pulled chicken kan du sagtens bruge stegt kyllingefilet eller kyllingebryst
  • Læg en smule revet cheddar på den ene halvdel af tortillaen (se foto) og fordel lidt kylling over og lidt salsa og slut med et nyt drys ost
  • Fold den anden halvdel henover så du har en "halvmåne"
  • Læg den på en tør, varm pande (middelvarm) og tryk den lidt med en paletkniv. Når den er gylden vendes den og når den er gylden på begge sider, tages den af varmen
  • Fortsæt med de sidste tortillas og slut med at skære dem i håndterbare stykker og server mens de stadig er lune.
  • Server gerne sammen med en stor skål blandet salat og lidt avocadocreme af avocado du blender med lidt creme fraiche, knust hvidløg, citronsaft, salt og friskkværnet peber eller blot en helt plain creme fraiche.