Go Back

Sunde is med bær og uden sukker

Læskende og forfriskende is lavet på bær og vandmelon uden tilsat sukker
Ret Dessert, lchf/keto, småt og godt
Keyword is, vandmelon, hindbær, bær, frugtis, is uden sukker
Antal 6 stk
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 200 gram frosne hindbær eller andre bær du foretrækker f.eks. jordbær eller brombær
  • 200 gram vandmelon vælge en vandmelon der er godt moden og gerne uden kerner
  • Lidt vanillepulver
  • 6-8 friske mynteblade
  • 1 stk økologisk lime
  • Lidt Sukrin Gold eller Mamma's Zugar eller lignenede sødning med lavt kulhydrat (Spiser du sukker, kan du evt søde med honning eller rå rørsukker)
  • 3-4 stykker mørk chokolade gerne 72% eller mere

Sådan gør du

Sådan gør du:

  • Find din blender frem og dine isbakker
  • Pres saften af limefrugten ned i blenderglasset sammen med myntebladene og dit valgte sødemiddel samt vanillepulver
  • Læg derefter vandmelonstykker uden kerner ned i blenderen og kør til en jævn masse
  • Tilsæt først nu de frosne bær - det er mere skånsomt for din maskine
  • Kør igen til en jævn masse
  • smag til og juster på sødning efter behov
  • ønsker du mere limesmag, kan du (hvis du altså bruger økologiske lime) rive skallen på den fine side af rivejernet. Det smager super godt!
  • Fordel massen i dine isbeholder og sæt en pind i - og så ind i fryseren med dem og vente, vente, vente - det er næsten det sværeste.
  • Nyd dem med god samvittighed
  • Lige inden serveringen kan du pynte isene med lidt smeltet mørk chokolade, som du enten dypper toppen i eller som jeg gør, drypper ud over isene - så er de klar til at blive spist
  • Velbekomme!