Go Back

Sunde romkugler med nødder og hindbærdrys - lækkert juleknas

Sunde og lækre romkugler der smager lige som de klassiske romkugler her er de bare fyld med sunde sorte bønner og saftige dadler
Ret Dessert, julegodter, rawcake, sunde snack
Keyword dadelkugler, dadler, romkugler, sorte bønner
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

Dadel/bønne dejen:

  • 1 brik/dåse sorte bønner (230 gram drænet vægt)
  • Ca 175 gram dadler (uden sten)
  • 1 dl mandelmel af god kvalitet
  • 2 tsk romessens
  • Evt 2-3 tsk hindbærmarmelade af god kvalitet (gerne sukkerfri)
  • 1/2 tsk vaniljepulver eller korn fra 1/2 stang vanilje
  • 1 nip flagesalt
  • 1 lille håndfuld ristede hasselnøddekerner - finthakkede

Forslag til pynt:

  • Ca 200 gram mørk chokolade med høj kakaoprocent
  • Lidt frysetørrede hindbær
  • Lidt finthakkede ristede hasselnødder
  • Lidt Pink Dust fra Mill & Mortar
  • Lidt kakaopulver af god kvalitet
  • Lidt Kakaonibs
  • Lidt groftrevet kokosmel

Sådan gør du

Sådan laver du dine egne ristede hasselnødder:

  • Har du ikke færdigristede hasselnødder, kan du sagtens riste dem selv i ovnen. Bred hasselnødderne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem ved 150 grader i ca 15. minutter. Køl dem af og læg dem i et viskestykke, hvor de brune hinder nuldres af.
    Opbevar dem i et glas med tætsluttende låg, hvis du får nogle til overs.

Sådan laver du dadelkuglerne:

  • Start med at skylle de sorte bønner og tør dem i et rent viskestykke. De må endelig ikke være for våde, da "dejen" så bliver meget klistret og svær at håndtere.
  • Kom ingredienserne til dejen i en foodprocessor - hold de finthakkede hasselnøddekerner tilbage og tilsæt den mængde som "dejen" kan trække. Det er meget forskelligt hvor "juicede" de friske dadler er og derfor er det svært at angive nøjagtig mængde.
  • Kør blandingen til en jævn og cremet konsistens og tilføj lidt efter lidt de finthakkede ristede hasselnødder.
  • Smag blandingen til og tilføj evt ekstra romessens og hindbærmarmelade, hvis du ønsker ekstra smag.
  • Stil blandingen på køl 1-2 timer. På den måde er de lettere at forme, da massen ellers er meget klistret.
  • Tril en kugle i den ønskede størrelse og pres en enkelt hel ristet hasselnød ned i midten.
  • Læg dadelkuglerne over på et fad beklædt med smørrebrødspapir og stil dem ind i fryseren til overfladen er frosset eller i hvertfald meget kold. Så er du klar til at overtrække dem med chokolade.
  • Smelt chokoladen f.eks. over vandbad eller i en mikrobølgeovn, hvis du sådan en.
  • En ad gangen vendes en halvfrossen kugle i den smeltede chokolade hvorefter de trilles i det ønskede pynt (se forslag ovenfor).
    Tip: Jeg bruger to små gafler til at styre kuglerne med. Det synes jeg er det letteste.
  • Læg kuglerne over på et stykke smørrebrødspapir eller bagepapir indtil chokoladen er helt afkølet og stivnet inden du forsigtigt pakker dem ned.
  • Tip: De færdige kugler har en begrænset holdbarhed på ca 1 uge i køleskab, men de er heldigvis fryseegnede. Jeg pakker dem ned med smørrebrødspapir imellem lagene i en beholder med tætsluttende låg. Så er det nemt lige at tage dem ud, der skal bruges.
  • Rigtig god fornøjelse!