Go Back

Surdejsboller med maskmel

Dejlige luftige og smagsfulde surdejsboller med 01 Pilsner maskmel
Ret Bagværk, boller, brød
Keyword boller, maskmel, surdej
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg kører dejen på en røremaskine. Den SKAL være ret våd, så du kan ikke ælte den i hånden. Har du ikke en røremaskine, kan du røre dejen i et æltefad.

Ingredienser

Dagen før, hvis du ønsker at koldhæve din dej:

  • 5 dl vand
  • 25 gram aktiv surdej (kan købes færdig f.eks. supermarkederne)
  • 10 gram gær
  • 50 gram 01 Pilsner maskmel Har du ikke maskmel bruger du bare alm hvedemel eller manitobamel
  • 350-400 gram Manitobamel eller alm hvedemel
  • 2 tsk flagesalt

Sådan gør du

  • I røreskålen kommes vand, surdej, gær og noget af melet.
    Rør det godt sammen og tilføj nu 01 pilsner maskmel (hvis du vælger at bruge det) og rør det godt sammen.
  • Tilføj gradvist mere hvedemel og sørg for at dejen er ret våd. Sæt hastigheden op på røremaskinen. Jeg kører den på fuld styrke og lader en hånd hvile ovenpå, så maskinen ikke hopper.
  • Dejen skal æltes en del længere, når der bruges maskmel. Når dejen er blank og glat og slipper skålens kanter, er den færdig og klar til at hæve.
  • Jeg anbefaler koldhævning: Dæk skålen til med en plasticpose eller hvad du har og stil den på køl til dagen efter.
    Vil du ikke koldhæve, så lad dejen hæve i 1 time inden du skærer dem i passende stykker.
  • Tag skålen uf af køleskabet og hæld dejen ud på et meldrysset bord. Lad den ligge en halv time eller lidt længere, hvis den er meget kold.
  • Drys gerne lidt mel ovenpå og brug en dejskærer til at skære dejen i stykker. Løft dem med dejenskæreren over på bagepapir.
  • Lad bollerne efterhæve 30 minutter imens ovnen varmer op.
  • Jeg lader pladen blive i ovnen imens den varmer op* og jeg har ovnen stående på alm ovn med max temperatur - dvs 300 grader.
    *Du kan også bruge en bagesten eller bagestål
  • Tag den varme plade ud af ovnen og træk bagepapiret med bollerne op på pladen.
  • Stil den ind på midterste ribbe i 10-12 minutter eller indtil brødene er smukt gyldne og luder hule, når du banker under bunden.
  • Rigtig god fornøjelse!