Go Back

Pizza med hvidløgscreme og grønne asparges

Sprød og lækker pizzabund med hvidløgscreme og grønne asparges.
Ret Aftensmad, Grill, hovedmåltid, pizza
Keyword grønne asparges, hvid pizza, pizza
Antal 1 stk
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg bruger en pizzasten og har lavet denne pizza på en gasgrill.

Ingredienser

  • 160 - 200 gram pizzadej (du finder mine opskrifter på pizzadej under fanen "Pizza"

Til hvidløgscremen:

  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 fed hvidløg - knust
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 tsk Aglio Olio Peperoncino krydderi eller oregano og timian
  • Evt 1 spsk fintrevet parmesan Vil du gerne spare lidt på kalorierne, kan du udelade parmesan i hvidløgscremen.

Fyld til pizzaen:

  • 3 stængler grønne asparges (knæk enderstykkerne af) skåret i halve
  • 2 stk cherrytomater - skåret i mindre stykker
  • 1 stk forårsløg skåret i mindre stykker
  • 2 spsk fintrevet parmesan eller gouda

Sådan gør du

  • Tilbereder du din pizza i ovnen, tænder du ovnen på max og sætter en pizzasten med ind sammen med at ovnen opvarmes. Husk på, at bruger du en almindelig tung pizzasten, skal den gerne stå i den varme ovn minimum 15 minutter inden du begynder at bage din pizza.
    Har du ikke en pizzasten, kan du lade en af ovnens plader blive i ovnen og bruge den som erstatning.
    Tilbereder du pizzaen på gasgrill:
    Jeg bruger en pizzasten lavet af glas. Den tåler høje temperaturer og varmer op lige så hurtigt som grillen. Det er virkelig praktisk.
    Jeg varmer grillen op til 260 grader med begge brændere tændt.
    Når jeg lægger pizzaen på slukker jeg for den inderste brænder og lukker låget.
    Min får ca 9 minutter - men hold øje så de ikke brænder på i bunden.
  • Lav pizzadej som beskrevet i opskriften. Du finder to opskrifter inde på bloggen: Den ultimative med surdej og den nemme med gær.
    Jeg bruger ca 160-200 gram til 1 stk pizza: Rul pizzadejen ud ved at drysse bordet og dejen med et gavmildt drys durummel (eller alm mel) og arbejd fra midten og opad og midten og nedad med kagerullen. Drej dejen og gentag indtil dejen har den ønskede størrelse.
    Begynder dejen at klistre fast til bordet eller kagerullen, drysser du bare ekstra durum på. Du børster bare det overskydende væk inden putter fyldet på.
  • Smør pizzadejen med hvidløgscremen og riv lidt parmesan eller gouda henover bunden inden du lægger de halverede grønne asparges henover, drysser med små tomatstykker og forårsløg.
    Bag pizzaen til bunden er sprød og fyldet gennembagt.
  • Smager skønt både til frokost og aftensmad og gerne med en dejlig grøn salat sammen med.
  • Rigtig god fornøjelse!