Go Back

Vaniljeis med saltkaramel - dulce de leche

Blød og cremet vaniljeis med den lækreste karamel
Ret Dessert, is
Keyword dulce de leche, iscreme, karamel, vanilje, vaniljeis
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg kører iscremen på en ismaskine. Du kan også lave den uden, men det kræver jævnlig omrøring under hele indfrysningen, så du undgår iskrystaller.

Ingredienser

Til vaniljeisen:

  • 6 stk æggeblommer
  • 140 gram rørsukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 dl sødmælk
  • 3 dl piskefløde

Til dulce de leche (saltet karamel)

  • 1 dåse kondenseret mælk (sødet)
  • Evt 1 nip flagesalt (hvis du ønsker saltkaramel)

Sådan gør du

Start med dulce de leche (karamellen)

  • Sæt dåsen med den kondenserede mælk ned i en gryde og dæk den med vand.
    Bring i kog og lad den simre i 3 timer for en fast, men rørbar karamel. Ønskes en mere flydende karamel forkortes kogetiden med 1/2 time.
    Hold lidt øje med vandstanden under kogningen. Dåsen skal under hele kogetiden være under vand!
    Lad dåsen køle godt af inden du åbner den. Kogende karamel og bar hud, er ingen god kombination.
    Rør den godt afkølede karamel lind og tilsæt lidt flagesalt, hvis du ønsker saltkaramel.
    Opbevar den i en beholder med tætsluttende låg på køl. Her kan den fint holde sig et par uger.

Sådan laver di vaniljeisen:

  • Pisk æggeblommerne med rørsukker og vaniljesukker til en luftig æggemasse.
  • Rør lidt forsigtigt sødmælken i.
  • Pisk piskefløden og vend den i ægge/mælkemassen. Der må gerne være lidt klumper af flødeskummet. Den blir rørt ud af ismaskinen eller når du rører i iscremen under indfrysningen.
  • Hæld iscremen over på din ismaskine og sæt den igang.
    Når iscremen er nogenlunde fast i konsistensen, er det tid til at tilsætte karamellen.
    Tilsæt nu halvdelen af karamellen og lad ismaskinen køre indtil karamellen er nogenlunde fordelt i iscremen.
  • Når iscremen er næsten færdig. Dvs at den er fast, men stadig rørbar hældes iscremen over i en fryseegnet beholder.
    Fordel karamellen i små klatter og træk med en pind små swirls i iscremen.
    Dæk den godt til og sæt den i fryseren.
  • Tag isen ud i god tid inden servering, så den når at blive lidt blød og cremet.
  • Tip: Prøv også en kugle is i din iskaffe evt toppet med lidt ekstra karamel.
  • Rigtig god fornøjelse!