Go Back

Pasta med bagte tomater og burrata

Nemt og lækkert vegetarisk måltid med dejlig smag fra de sødmefyldte bagte tomater og den creme burrata.
Ret Aftensmad, hovedmåltid, Middag
Køkken Italiensk
Keyword bagte tomater, burrata, pasta, tomatsauce
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

Til de bagte tomater:

  • 400 gram cherrytomater - gerne de flerfarvede skåret i halve
  • Lidt olivenolie
  • 2 fed knust hvidløg
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Evt lidt chiliflager hvis du ønsker dem stærke

Derudover:

  • 1 kugle burrata eller en rigtig god bøffelmozzarella
  • 500 gram Tørret pasta f.eks. kæmpe pastaskruer eller hvad du foretrækker
  • 1 spsk olivenolie eller rapsolie
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1 stk lille alm løg - fintsnittet
  • 1 karton flåede, hakkede tomater 500 ml
  • Lidt flagesalt, friskkværnet peber - skal den være hot, kan du også tilsætte lidt chili
  • Lidt friske krydderurter f.eks. timian, rosmarin og oregano (du kan også bruge tørrede, men de friske er bare bedst)
  • 1 spsk friske basilikumsblade som pynt ved servering

Sådan gør du

Sådan laver du de bagte tomater:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Hæld olivenolie, knust hvidløg, flagesalt og friskkværnet peber og de halverede cherrytomater ned i en skål og vend det hele godt rundt.
  • Fordel blandingen på en bagepladeplade beklædt med bagepapir og bag dem 25-30 minutter indtil de er bagte og begynder at tage farve.
    Kog imens pastaen og lav tomatsaucen.
  • Kog pastaen al dente efter anvisning på posen. Det er meget vigtigt, at pastaen straks drænes for vand, så den ikke "koger ud".
  • Varm olien op i en pande og sauter løg og hvidløg til de er klare.
  • Tilføj de hakkede, flåede tomater og krydderierne og lad saucen koge en smule ind så den blir tyktflydende.
    Smag den til og juster med ekstra krydderier om nødvendigt.
  • Vend pastaen i tomatsaucen, fordel de bagte tomater ovenpå, bræk burrataen i mindre stykker og læg den ovenpå sammen med friske basilikumsblade.
    Dryp burrata-stykkerne med en god olivenolie og lidt friskkværnet peber lige før servering.
  • Server gerne med en dejlig blandet salat og lækkert brød ved siden af.
  • Rigtig god fornøjelse!