Go Back

Tomatgalette med ostecreme

Sprød og lækker galette (fransk tærte) med tomater, sorte oliven og dejlig ostecreme.
Brug den som lækker frokost, forret eller hovedmåltid sammen med en blandet salat.
Ret Forret, frokost, galette, Hovedret, Snack, vegetarisk
Køkken Fransk
Keyword butterdej, fransk tærte, galette, oliven, ostecreme, tomater
Antal 2 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 pakke færdiglavet butterdej
  • 1 stk æg (til pensling)
  • 1 stk stor moden bøftomat
  • 18-20 små sorte stenfrie oliven af god kvalitet
  • Lidt olivenolie af god kvalitet
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt friske basilikumsblade som drys på den færdige galette

Ostecreme:

  • 200 gram Puckost eller feta
  • 3 spsk creme fraiche 18%
  • 2 fed knust hvidløg
  • Lidt citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med.
  • 1 spsk fintsnittede friske krydderurter f.eks. purløg, oregano, timian eller rosmarin

Sådan gør du

Sådan laver du ostecremen:

  • Rør fetaosten lind med creme fraiche og tilføj knust hvidløg og de fintsnittede krydderurter.
    Smag til med lidt citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber.
  • Varm ovnen op til 200 grader eller 180 grader varmluft
  • Læg butterdejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Prik bunden med en gaffel, men lad 1 cm være hele vejen rundt.
    Pisk ægget og pensl kanten hele hele vejen rundt. Fold kanten ind og pensl ovenpå.
  • Forbag butterdejsbunden 10 minutter.
    Tip: Selvom du har prikket bunden med en gaffel, kan den godt hæve op alligevel. Det betyder ikke noget. Du prikker blot hul på bunden og trykker den flad med en paletkniv.
  • Smør den forbagte bund med ostecremen og fordel tomater skåret i skiver ovenpå.
  • Fordel de sorte oliven ovenpå og sæt den ind i den varme ovn.
    Bag den indtil kanterne er gyldne og sprøde og tomaterne er bagt.
  • Drys den færdigbagte galette med friske basilikumsblade, drys med flagesalt, friskkværnet peber og dryp den med lidt rigtig god olivenolie.
  • Server gerne med en lækker blandet salat.
  • Husk du kan følge mig på INSTAGRAM og på den måde altid holde dig opdateret på nye opskrifter herinde på bloggen.
  • Rigtig god fornøjelse!