Go Back

Jomfruhummerhaler

Kom med til krebsegilde i min have. Nemt og lækkert med kogte jomfruhummerhaler og dejligt tilbehør.
Ret Aftensmad, gæstemad, hovedmåltid, krebsegilde
Keyword jomfruhummer, jomfruhummerhaler, kogelage, krebsegilde, sensommer
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 kg jomfruhummerhaler
  • 5 ltr vand
  • 3 spsk salt
  • 2 spsk klar eddike
  • 2 spsk sukker
  • 1 stort bundt frisk dild

Sådan gør du

  • Kom vandet i en stor gryde og bring det i kog.
  • Tilføj eddike, dild, salt og sukker og lad det koge op et par minutter.
  • Tilføj jomfruhummerhalerne og lad lagen koge op igen
  • Når jomfruhummerhalerne kommer op til overfladen er de færdige - det tager ca 4-5 minutter alt efter hvor store de er.
  • Tjek en enkelt - tag den op og pil den. Kødet skal være fast og nem at pille eller skal de lige ligge et minut ekstra. Pas dog på at de ikke får for meget!
  • Hæld vandet fra og overhæld med koldt vand, så kogeprocessen standser.
  • Server de kogte jomfruhummerhaler med lækkert brød, salat aioli eller mayonnaise, citronbåde, frisk dild, flagesalt og friskkværnet peber.
  • Følg mig på INSTAGRAM og hold dig opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.
  • Hyg jer og nyd livet - slow living!