Go Back

Opskrift på Sauce tartar

Nem og dejlig opskrift på tartarsauce, der passer perfekt til alle panerede retter - især fisk og kylling
Ret dip, Dressing, sauce
Keyword sauce tartar, tartarsauce
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 200 gram god mayonnaise - jeg bruger Hellmann's
  • 2 store spsk creme fraiche 18%
  • 2 spsk kapers - fintsnittede
  • 3 spsk små cornichoner - fintsnittede
  • 1-2 spsk bredbladet persille - fintsnittet
  • 2 tsk God sennep f.eks. Dijonsennep
  • Lidt citronsaft, rørsukker, flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Sådan gør du

  • Rør mayonnaise, creme fraiche og sennep sammen i en skål og bland de fintsnittede cornichoner, kapers og bredbladet persille i.
    Smag til med lidt citronsaft, rørsukker, flagesalt og friskkværnet peber.
    Opbevares på køl, hvor den kan holde sig et par dage.

Tip til tilberedning:

  • Nogle foretrækker at blende saucer/dressings/dips:
    Du kan både bruge stavmixer og blender, men pas på med at køre saucen længere end ganske kort tid. Når du blender den blir den hurtigt meget tyndtflydende og mister sin lækre cremede konsistens.
    Jeg anbefaler derfor altid at røre saucen.