Go Back

Hvidløgsflutes

Opskrift på de lækreste hvidløgsflutes med persille.
Lækkert som tilbehør til salater, supper, gryderetter, grill og som snack.
Ret Aftensmad, brød, salater, Tilbehør
Keyword flûtes, hvidløgsflûtes
Antal 4 stk
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 5 dl lunkent minimælk eller vand
  • 25 gram gær
  • 2 spsk rørsukker
  • 200 gram fuldkorns durum mel
  • Ca 500 gram Manitobamel eller alm hvedemel
  • 2 tsk flagesalt
  • 3 spsk god olivenolie
  • 1 stk æg til pensling

Hvidløgssmør:

  • 200 gram smør - skal have stuetemperatur
  • 2 fed solohvidløg eller 3-4 alm hvidløgsfed - knuste Juster selv mængden alt efter hvor glad du er for hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille - fintsnittet

Sådan gør du

  • Jeg ælter dejen på en røremaskine
  • Rør gæren ud i den lunkne mælk eller vand
  • Tilsæt sukker og al fuldkorns durum og rør det godt igennem
  • Tilsæt halvdelen af Manitoba melet og ælt dejen igennem nogle minutter
  • Først herefter tilsættes olienolie og salt og lidt ad gangen det sidste af melet.
  • Ælt dejen godt igennem til den er blank og smidig. Det tager ca 10 minutter med røremaskine.
  • Dæk røreskålen til med et rent klæde og stil den til hævning et lunt sted i ca 1 time eller til dejen er hævet til dobbelt størrelse.
  • Lav imens hvidløgssmør klar:
    Rør det bløde smør med knust hvidløg og 1 håndfuld fintsnittet bredbladet persille
  • Hæld den færdighævede dej ud på et meldrysset bord og del den i fire lige store stykker.
  • Rul hver kugle ud til et rektangel der passer til bredden på din bageplade - jeg går efter 20 x 30 cm
  • Fordel smøret på de 4 rektangler og smør det ud - helt ud til kanterne.
  • Rul herefter hver rektangel som en roulade
  • Med en skarp kniv eller di pizzahjul skærer du en lang slids 2 cm fra den øverste kant af hver "roulade", så der ligesom blir to ben.
  • Her kan du vælge to måder at lave dine flutes på:
    Luk med fingrene snitfladerne og fold de to ben skiftevis over hinanden. Luk på undersiden og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Eller:
    Lad snitfladerne være åbne og vend dem opad, når du snor benene over hinanden. På den måde løber der lidt af smørret ud under bagning, men det gir et rigtig fint mønster.
  • Lad de 4 flutes efterhæve 30 minutter imens ovnen varmer op til 225 grader alm over- og undervarme.
  • Pensl med sammenpisket æg og bag dem på midterste rille i 15-20 minutter.
  • Nyd dem lune som lækkert tilbehør til dine salater, grill, gryderetter, supper eller bare som en virkelig lækker snack.
  • Husk du kan følge Majspassion på Instagram (klik på linket) og på den måde altid være opdateret på, når der kommer nye opskrifter herinde på bloggen.