Go Back

Fisk i fad med grøntsager

Nemt og lækkert fiskefad med grøntsager i lækker flødesauce
Ret Aftensmad, fisk, hovedmåltid
Keyword fisk i fad, fiskefad, lange, ovnbagt fisk, torsk
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 800 gram fisk f.eks. torsk, lange eller laks skåret i små stykker
  • 3 stk porrer skåret i skiver
  • 2 stk alm løg - fintsnittede
  • Lidt olivenolie
  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl hvidvin - kan erstattes af ekstra bouillon
  • 1 stk fiske- eller grøntsagsbouillon (terning)
  • 1 tsk Fish Seasonning fra Epic Spice eller tørrede krydderier af oregano, timian og evt lidt chiliflager.
  • 1 tsk gurkemeje - kan udelades, men gir den her smukke dybgule farve og så er den antiinflammatorisk
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Varm lidt olivenolie op i en gryde og sauter løg og porrer til de er møre.
  • Tilsæt hvidvin (eller bouillon) og fløde samt krydderierne og lad det koge lidt ind ved middel varme. Saucen skal være lidt tyktflydende inden den er klar.
    Tip: Skal det gå hurtigt, kan du jævne saucen med en smule maizena rørt ud i vand.
  • Smag til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Læg den itu skårede fisk ned i et ildfast fad og hæld forsigtigt den varme saucen henover. Med en ske fordeles grøntsagerne imellem fiskestykkerne.
  • Sæt ind i den varme ovn i ca 10 minutter.
    Tag fadet ud af ovnen og tjek om fisken er klar.
    Det er meget vigtigt, at fisken kun lige er nok ellers risikerer du at den bliver tør og kedelig.
  • TiP. Skal det være ekstra lækkert, kan du tilføje lidt rejer og fintsnittet frisk dild lige før retten er færdig. Vær obs på at rejerne er dryppet godt af og duppet med lidt køkkenrulle inden de tilsættes, da saucen ellers risikerer at blive for flydende.
  • Drys gerne med friske krydderurter og server med løse ris, pasta, små kogte kartofler eller godt brød.
  • Husk du kan følge mig på Instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret på alt det nye herinde på bloggen.
  • Rigtig god fornøjelse!